Special 2020/2021 Shanghai 7 dage

Special 2020/2021 Shanghai 7 dage

Rejse til Kina fra November 2020, hvor man benytter E Visum til Kina.
Sinex Rejser hjælper med visumansøgning.
Fantastisk rejse til det østlige Kina, med udgangspunkt i Shanghai.
Shanghai Kinas største metropol, hvor de højeste bygninger i Kina findes.
Shanghai er også gamle dage, og det gamle Kina og det moderne Kina, kan her opleves i skøn harmoni.
Udenfor Shanghai ligger de smukke byer Suzhou, byen med de smukkeste haver i Kina, og Hangzhou, med den berømte og beundrede Vestsø.
Ture til disse byer er med i pakken, ophold 1 nat i Hangzhou.
Der bliver også tid til nogle dage på egen hånd, og til at udforske Shanghai som man har lyst til.
Alle disse ting i den samlede pakke, en super rejse på  7 dage.
Flyvning med SAS direkte til Shanghai og retur.

Rejse med E-Visa til Kina

Gælder ved deltagelse af 2 personer.
Sinex Rejser kan som de første tilbyde rejser med E Visa til Kina.
Indrejse til Kina igennem Shanghai, uden at skulle søge visum via VisumCenter i København
Se mere om E Visa procedure

Highlights

  • Fly direkte til og fra Shanghai med SAS
  • Indrejse i Kina ved hjælp af E Visum
  • Vælg imellem 3 eller 4 stjernet hotel m. pool
  • Stor udflugtspakke i Shanghai og omegn
  • Transfers i Shanghai
  • Udflugter til Suzhou og Hangzhou

Hoteller

Equatorial Hotel Shanghai
Sinex Rejsers 4 stjernede hotel i Shanghai.
Central beliggenhed ved Nanjing East Road. Metro station 5 minutters gang fra hotellet.
Tæt på Xiantiandi, den gamle franske koncession, med et hav af cafeer og gode restauranter.
Hotellet har swimming pool og Spa område. Fantastisk morgenmadsbuffet, med både veltillavet vestlig morgenmad og kinesisk morgenmad. Kokke der laver din morgenmad.
Se mere på dette link. Equatorial Hotel Link.
Hangzhou: Zhjejiang Grand Hotel
4 stjernet hotel i Hangzhou. Meget høj kvalitet, centralt beliggende i Hangzhou. Mange shoppingmuligheder inden for gåafstand.
Ligeledes mange gode restauranter i nærheden.
Velassorteret morgenmadsbuffet.

Special 2020/2021 Shanghai 7 dage

Dag 1
København.
Afrejse fra København kl. 18:40. Gruppen mødes i Kastrup Lufthavn ca. 2 timer før afgang.
Vi flyver med SAS-fly direkte til Shanghai.
Der serveres måltider og vises film undervejs. Du har mulighed for at købe toldfri varer.

Dag 2
Shanghai.
Mellem København og Shanghai er der en tidsforskel på +7 timer (+6 timer, når det er sommertid).
Man ankommer til Shanghai’s elegante Pudong lufthavn, hvor man bliver mødt af Sinex Rejsers visumekspert, der hjælper en med E-Visum og indrejse i Kina. Herefter mør man den lokale guide, og der er transport til hotellet, og check in.

Dag 3
Shanghai
Fortæring: B, L, D.
Dagen starter med en tur til den berømte havnefront The Bund. Her ligger de gamle bygninger opført i tiden omkring 1890 og op til slutningen af 1930.
Bygningerne er europæisk inspirerede og er i de fleste tilfælde også opført af udenlandske firmaer, der slog sig ned i Shanghai. Særligt the Bund nr. 7, har interesse, her finder du Store Nord’s første hovedkvarter i Shanghai, bygget i 1906.
Herefter går turen til det gamle Shanghai, hvor den gamle have fra Ming tiden Yu Yuan haven besøges. Et typisk eksempel på en kinesisk have opført af en rigmand der havde tjent under Ming kejseren.
Det gamle Shanghai er også en stor bazar, med at hav af små gader med forretninger. Der bliver tid til at være på egen hånd, inden der spises frokost i området.
Efter frokost går turen til den anden side af Hunagpu floden, floden der deler Shanghai i en øst del og en vest del.
Vi tager til Pudong siden af floden, hvor de største og højeste huse i Kina findes.
Vi tager op i det højeste af dem alle, Shanghai Financial Center, hvor målet er udsigtsplatformen på etage 100. Her breder en fantastisk udsigt sig ud, hvor man får et panoramavue over Shanghai.
Turen går herefter tilbage til Puxi siden af floden, hvor du skal opleve en sejltur på den berømte Huangpu flod. Der sejles ned ad floden og man får et storslået udsyn til alle bygningerne langs med floden.
Her får du virkelig øje på hvilken spændende arkitektur der arbejdes med i Shanghai.
Herefter er der middag, og der køres tilbage til hotellet.
Om aftenen, kan man mod en merpris opleve et utroligt flot akrobatikshow. Dette aftales med rejselederen i Shanghai.

Dag 4
Shanghai – Suzhou – Shanghai
Fortæring: B, L, D.
Efter morgenmad på hotellet, tager vi med vores private bus på en tur til Suzhou.
Suzhou kan dateres ca. 2.500 år tilbage i historien. Byen er også blevet kaldt Østens Venedig af Marco Polo da han besøgte byen omkring 1280.
Køreturen bringer os igennem landbrugsområder med rismarker og dambrug, og vi når Suzhou efter ca. 1½ time.
I Suzhou starter vi med at besøge en af de smukkeste og mest berømte haver i Kina, nemlig Den Ydmyge Administrators Have.
Haven er meget stor, og alle aspekter af kinesisk havekunst er indarbejdet i haven. Vi bruger ca. lidt over 1 time til at gå igennem haven og se de smukke pavilloner, der hver især har haft deres egen funktion, ofte tilegnet de forskellige årstider.
Suzhou er Kinas silkeby nr. 1, og vi skal naturligvis også se hvordan man fremstiller og forarbejder silke, lige fra de nyfødte silkeorme til de smukke færdige produkter.
Vi kører til Silkefabrik nr. 1 i Suzhou, hvor der selvfølgelig også er mulighed for at købe ægte silke, hvis man har lyst til det. Der spises frokost på fabrikken.
Næste mål er at se den gamle Panmen Port, der er en del af fæstningsanlægget omkring det gamle Suzhou. Porten er speciel, idet den både er port for de der kom ad landevejen og for de der kom sejlende.
Portanlægget er snedigt anlagt, hvis en fjende ville trænge ind, da kunne man indelukke fjenden og gøre det af med ham.
Fra Panmen Porten sejler vi videre i en lille båd på Grand Canal, der løber igennem Suzhou. Vi sejler ca. ½ time.
Vores næste mål er at bestige Tiger Hill og se den gamle pagode på toppen af det lille bjerg. Pagoden på toppen hælder en del, og minder om det skæve tårn i Pisa.
Vi spiser middag i Suzhou, inden vi kører tilbage til hotellet i Shanghai.

Dag 5
Shanghai – Hangzhou
Fortæring: B, L, D.
I dag skal vi forlade vore hotel i Shanghai for en enkelt nat. Vi skal en tur til Hangzhou.
Vi skal også prøve at køre med et af de nye højhastighedstog i Kina, et tog der kører med omkring 310 km. i timen.
Vores tog afgår kl. 0842 og allerede kl. 1004 er vi i Hangzhou, efter at have tilbagelagt 175 km.
Ved banegården i Hangzhou står vores transport og venter på os.
Er man i Hangzhou, skal man selvfølgelig sejle en tur på den berømte Vestsø.
Dette gør vi naturligvis også. Så vi kører til Vestsøen for at stige ombord i vores turbåd.
Søen er omgivet af lave bjerge, hvor pagoder og pavilloner titter frem imellem bevoksningen. Forskellige sagn og historier knytter sig til broer og pavilloner ved søen, og der fortælles om dem alle.
Herefter køres til det gamle Lin Yin tempel, der kan dateres tilbage til omkring år 200.
Dele af templet har været brændt flere gange, og blev under kulturrevolutionen i Kina fra 1966 til 1976 også udsat for hærværk. Alligevel fremstår templet i dag som et af de smukkeste templer i Kina, med utrolig smukke Buddha figurer og andre klenodier.
Efter frokost kører vi lidt udenfor Hangzhou, for at besøge den berømte teplantage Long Jin teplantagen. Teplantagen ligger imellem små bjerge og bakker og hele dalområdet er bevokset med tebuske op og ned af siderne.
Vi får en gennemgang af hvad grøn te er, og smager selvfølgelig også, og dette er den fineste grønne te der produceres i Kina.
Forårsplukningen er den bedste kvalitet, og de ypperste blade fra denne plukning blev altid i gamle dage givet til kejseren. I dag sendes de til centralregeringen i Beijing.
Teen eksporteres ikke, da hele produktionen med lethed kan afsættes i Kina.
Herefter bliver der tid til at være på egen hånd i det gamle Hangzhou, og den spændende handelsgade i området.
Check in på hotellet.
Middag, og efter middagen skal vi opleve et smukt show på Vestsøen. Showet hedder Impression of West Lake. Showet foregår for det meste på selve søen.
Showet er iscenesat af den berømte kinesiske instruktør Zhang YiMou. Zhang Yimou er også den instruktør der stod for åbningshøjtideligheden til de olympiske lege i Beijing i 2008.
Herefter tilbage til hotellet.

Dag 6
Shanghai
Fortæring: B.
Efter morgenmad, køres til banegården i Hangzhou.
Med hurtigtog tilbage til Shanghai, ved 9 tiden.
Efger ankomst til Shanghai, til hotellet.
Resten af dagen i dag er til fri afbenyttelse.
Hotellet ligger centralt i Shanghai, og hvis man vil en tur i Nanjing Road, den største handelsgade i Shanghai, er den inden for gåafstand.
Det er også nemt at køre med metro i Shanghai. Metroen er den største metro i verden, og alle egne af Shanghai kan nås på kort tid.

Dag 7
Shanghai – København
Fortæring: B.
Hjemrejsedag.
Hotellets forlades kl. 10:00, og der køres til Shanghai Pudong Lufthavn.
Check in på SAS SK998, med afgang kl. 13:20.
Ankomst til København kl. 18:20.

Rejseinformation

Pris for grupperejser

AfrejseHjemrejsePris kr.Enk vær tillægTur id
06.11.202012.11.2020Kr. 9.100,-Kr. 1.500,-SRev22001
11.12.202017.12.2020Kr. 8.800,-Kr. 1.500,-SRev22002
08.01.202114.01.2021Kr. 9.100,-Kr. 1.500,-SRev22101
05.02.202111.02.2021Kr. 9.100,-Kr. 1.500,-SRev22102
12.03.202118.03.2021Kr. 10.800,-Kr. 1.500,-SRev22102
02.04.202108.04.2021Kr. 10.800,-Kr. 1.500,-SRev22103
07.05.202113.05.2021Kr. 9.600,-Kr. 1.500,-SRev22104
09.07.202115.07.2021Kr. 10.300,-Kr. 1.500,-SRev22105
30.07.202105.08.2021Kr. 10.300,-Kr. 1.500,-SRev22106
10.09.202116.09.2021Kr. 10.500,-Kr. 1.500,-SRev22107
15.10.202121.10.2021Kr. 10.500,-Kr. 1.500,-SRev22108

Individuelle rejser er for mindre end 10 personer.
Ved individuelle rejser benytter man samme hoteller som grupperejsen nævnt under hoteller.
Ønsker man at bo på et hotel efter eget valg, send en forespørgsel og Sinex Rejser giver et tilbud på rejsen med det/ de ønskede hoteller.

Pris i dkkPerioder 
AntalNovember 2020Dec. 2020 – April 2021Maj 2021 – Okt. 2021Enk vær tillæg
Kr. 12.900,-Kr. 13.050,-Kr. 13.200,-Kr. 1.800,-
3 – 5 PersonerKr. 11.900,-Kr. 12.100,-Kr. 12.200,-Kr. 1.800,-
6 – 9 PersonerKr. 11.200,-Kr. 11.300,-Kr. 11.500,-Kr. 1.800,-

Med i prisen:

  • Flyrejse København – Shanghai t/r med SAS i økonomiklasse
  • Transfer Lufthavn – Hotel – Lufthavn i Shanghai
  • Togrejse imellem Shanghai og Hangzhou t/r
  • 5 overnatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad
  • Tilknyttet engelsktalende lokalguide under hele opholdet
  • Udflugter med guide som beskrevet i programmet
  • Fortæring i henhold til program (5 x morgenmad, 3 x frokost, 3 x middag)
  • Kendte skatter og afgifter betalt

Ikke Med i prisen:

  • E Visum til Kina
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Egne arrangementer
  • Drikkevarer
  • Forbrug af service på hotel, såsom minibar, tøjvask, kuffertservice mm., internet hvis hotellet tager gebyr.
  • Enkeltværelsestillæg
  • Opredningstillæg ved 3. seng (tillæg til prisen fordi værelset opgraderes til et større værelse)

Special 2020/2021 Shanghai 7 dage

  • Spændende rejse til 3 spændende byer på Kinas østkyst
  • Det moderne Shanghai
  • Paradis på jord, Hangzhou
  • Kinas Venedig, Suzhou
  • Den smukke Vestsø i Hangzhou
  • De smukkeste haver i Kina i Suzhou
  • 7 hekstiske dage med super oplevelser

Ya Yuan haven i det gamle Shanghai

Det moderne Shanghai i Pudong

Kanal sejlads i Suzhou

Vest søen i Hangzhou

Te plantage ved Hangzhou

G Tog til Hangzhou

tilbage til Special 2020/2021 Shanghai 7 dage

Udflugter i Shanghai og omegn

Shanghai Udflugt a

frokost inkluderet

Highlights

The Bund
Old Shanghai
Yu Yuan Haven
Shanghai WFC (Udsigt)
Sejltur på Huangpu Floden

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-20-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Dagen starter med en gåtur på den berømte
”The Bund”, der ligger på Puxi siden af Huangpu floden.
Huangpufloden deler Shanghai i 2 dele, med den nye del der ligger på Pudong siden og det gamle Shanghai der ligger på Puxi siden.
The Bund ligger langs med floden og her er de gamle bygninger med påvirkninger fra de forskellige lande der har præget Shanghai igennem 150 år op til 1949.
Herefter tager vi til det
Gamle Shanghai, hvor vi først besøger en gammel smuk have, Yu Yuan haven, der viser hvordan rigmænd i gamle dage byggede deres egne små domæner for at nyde freden i harmoni med smuk arkitektur.
Vi får herefter fri tid til at gå en tur i det gamle Shanghai og evt. gøre lidt indkøb inden der spises frokost.
Efter frokost køres der til den modsatte bred af Huangpu floden, til Pudong.
Her er det moderne Shanghai bygget op igennem de sidste 20 år, med de højeste bygninger i Kina.
Vi skal besøge Shanghai World Financial Center, kort benævnt som SWFC, hvor målet er at komme op på udsigtsplatformen på etage 100.
Herfra er der den flotteste udsigt over hele Shanghai. På en klar dag kan man se hele byen brede sig ud for øjnene af en.
En specialitet her er, at flere sektioner i gulvet er af glas, der gør det muligt at se lige ned. Et betagende skue.
Efter at have nydt udsigten, tager vi tilbage til Puxi siden af floden, og går om bord i en sightseeing båd, der vil sejle os et stykke ned af Huangpufloden, så man får mulighed for at se byen fra floden.
Spændende er det at se Puxi siden, med de gamle huse af europæisk oprindelse, i kontrast med de moderne skyskrabere på Pudong siden af floden.
Efter sejladsen, køres der tilbage til hotellet.

Huangpu Floden og the Bund i aftenbelysning, et af Shanghais mest besøgte steder

Shanghai Udflugt d

frokost inkluderet

Highlights

Old Zhujiajiao
Kanalsejltur
Fishermans House
Ris Museum

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D 1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt D, Besøg til den over 900 år gamle by Zhujiajiao.
I dag tager vi med vores bus fra Shanghai til Zhujiajiao på en halv dags tur.
Zhujiajiao er en af de mange gamle kanalbyer der ligger i nærheden af Shanghai. Byen er grundlagt for 1700 år siden og absolut en af de mest spændende byer at besøge. Livet her forgår stille og fredeligt som det har gjort i mange hundrede år. Byen har opnået sin velstand igennem dyrkning af ris samt ved fiskeri.
Vi tager af sted efter morgenmad og kører ca. 1 time for at nå byen.
Vi starter straks med at gå på besøg i de smalle hyggelige gader, hvor der tilbydes mad af enhver art.
Vi skal besøge det gamle rismuseum hvor man fortæller historien om Kinas måde at dyrke ris på.
Vi besøger også ”Fishermanns House” hvor man kan få viden om fiskeriproduktion, fiskernes daglige liv og vaner samt kultur omkring fiskeri.
Byen har en mængde stenbroer over de mange kanaler, med mange velbevarede bygninger og arkitekturer fra Ming og Qing perioderne.
Efter at have besøgt de smalle gader, skal vi naturligvis på en dejlig sejltur igennem de smukke kanaler.
Der sluttes af med en god frokost inden bussen kører tilbage til Shanghai.

Udflugt til den idylliske fiskerby Zhujiajiao

Shanghai Udflugt E

frokost inkluderet

Highlights

Den Ydmyge Administrators Have 
Silkefabrik no. 1
Panmen Gate
Grand Canal
Tiger Hill

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt E, Udflugt med bil/bus fra Shanghai til Suzhou.
Suzhou er en 2500 år gammel by, der er kendt for sine haver og silke. De fleste af haverne er anlagt i Ming-dynastiets tid.
Vi besøger bl.a. en af de mindste og utrolig charmerende haver, samt den Ydmyge Administrators Have, hvor der er masser af blomster og bonsai træer. Dette er den største og mest imponerende af haverne.
Vi skal derefter til Silkefabrik no. 1 for at opleve silkeavlens og silkespinderiets kunst. Vi ser hvordan silken udvindes og forarbejdes, og vi har også mulighed for at købe silkedyner, med meget mere.
Derefter tages der til en ældgamle Panmen Gate der er hovedporten i den gamle bymur i Suzhou. Her kan man betragte hvordan forsvarsværket, både var i stand til at holde både der kom via kanalerne, samt soldater der kom via landjorden ude af byen.
Sejltur på Grand Canal og igennem kanalerne inden der tages til Tiger Hill, hvor vi går op til den gamle pagode på toppen af bjerget.
Til sidst køres der tilbage til Shanghai.

Parti fra den Ydmyge Administrators Have i Suzhou

Shanghai Udflugt F

frokost inkluderet

Highlights (Hangzhou)

Den smukke Vestsø
Lin Yin Templet
Long Jing Te Plantage
Old Hangzhou

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt F, Efter busturen fra Shanghai er vi klar til at besøge de smukke steder i Hangzhou. Hangzhou var hovedstad for Song-dynastiet i det 12. århundrede.
Her skal vi sejle på Vestsøen (Xihu), som er selve symbolet på Hangzhou.
Søen er især kendt for sine smukke maleriske scener der kan nydes fra båden.
Marco Polo besøgte byen i 12 hundrede tallet og beskriver den som en af de smukkeste byer i Kina.
Bagefter besøger vi Lin-Yin-templet, som blev opført i år 300 e. Kr. Her befinder en af Kinas største Buddha-skulpturer sig. Den er udskåret i kamfertræ og er næsten 19 meter høj og er placeret i hovedhallen, hvor der er 34 meter til loftet.
Vi besøger endvidere en labyrint, hvor der på begge sider er rækker af smukke bronzeskulpturer.
Klostret er placeret smukt i landskabet med mange smukke scenarier.
Om eftermiddagen besøger vi en te-plantage i Longjing (Dragebrønden). Te-dyrkning er et af de vigtigste erhverv i Hangzhou, og Longjing grøn te er en af de specialiteter, som byen er mest kendt for.
Sidst på dagen tager vi på tur i den gamle bydel, hvor vi skal spadsere i de snævre gader og besøge de foretagsomme markeder.

I Lin Yin templet sidder nogle af Kinas største Buddhafigurer

Shanghai Udflugt G

frokost inkluderet

Highlights

Shanghai Museum
Tian Zi Fang (Taikan Lu)
Emerald Buddha Temple
Old Hangzhou

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt G, Om morgenen køres til Shanghai Museum, midt i Shanghai på Peoples Square.
Museet indeholder flere forskellige udstillinger af kinesisk kultur, samt hvilke smukke produkter det kinesiske samfund har fremstillet igennem tiderne.
Tiden går hurtigt i museet, men efter ca. 1½ time kører vi videre til Tian Zi Fang i Taikan Lu. Et meget specielt område i Shanghai, hvor det meste stammer fra koncessionstiden efter opiumkrigen i 1842. Et sted med snævre gader og en helt speciel atmosfære.
Der spises frokost i nærheden af Taikan Lu.
Efter frokost går turen til et tempel, hvor den berømte
Jade Buddha, eller Emerald Buddha er.
Templet er et traditionelt opbygget Buddhistisk tempel, men det specielle her er den meget
smukke Buddha figur udført i hvid jade. Stedet valfartes til af mange mennesker hver dag. Du får mulighed for at bevæge dig rundt i templet på egen hånd og se alle de spændende klenodier der findes her.
Dagen sluttes af med en tur til et godt marked, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer.
Efter et par timer her opsamling og kørsel til hotellet.
Aftenen er på egen hånd, hvor du får mulighed for at prøve dit nyvundne kendskab til Shanghai af, og begive sig ud i aftenlivet i denne fantastiske by.
Vores hotel ligger meget centralt, med en metro station lige om hjørnet.

Fra de spændende snævre gader i Tian Zi Fang i Taikan Lu

Bestil rejse

Bestilling af rejse med Sinex Rejser

Angiv venligst nedenstående informationer vedrørende den rejse man gerne vil bestille

Vi sender indenfor 24 timer en ordrebekræftelse samt en depositumsfaktura

Se iøvrigt Sinex Rejsers betingelser vedrørende salg af rejser ved at klike på menu:

PRAKTISK INFORMATION

Tilmeld til Nyhedsbrev.

Udfyld venligst formular til højre, for at modtage Sinex Rejsers Nyhedsbreve.

Tak for tilmelding

Sinex Rejser
Vester Farimagsgade 1
1606 København V.
Tlf.: 33882266
rejser@sinex.dk

Sinex Rejser er medlem af Rejsegarantifonden

tilbage til Special 2020/2021 Shanghai 7 dage

Special 2020/2021 Shanghai 7 dage Udflugter