Det Autentiske Kina

OM REJSEN

En rejse der bringer en til rigtig gamle og historiske steder i Kina. Der startes i Beijing, Kinas dejlige hovedstad, hvor nogle af de største seværdigheder i Kina findes. Den Forbudte By, Den Store Mur, Sommerpaladset og mange flere. Under tid på egen hånd er et besøg i en af de mange parker et hit. Der tilbringes nogle spændende dage her hvorefter der rejses med tog ud i Kina. Denne rejse benytter kun tog til at rejse rundt med. Vi benytter de højteknologiske hurtigtog der kører med mere end 300 km. i timen, og bringer harmoni imellem gammelt og nyt i Kina. Første stop efter Beijing er den gamle by Pingyao, der står som et tidsbillede fra Kinas sidste kejserdømme Qing dynastiet. En gammel by helt omkranset af en intakt bymur. VI oplever Kinas første bank, domhuset hvor man får indblik i rettergangen under Qing Dynastiet samt oplevelsen af at være sat tilbage i tiden. Rejsen går med tog  videre til Xi’an. Byen hvor Kina opstod fra, og den første hovedstad i Kina. Her stifter vi bekendtskab med den store hær af terracotta soldater fra Kinas første kejser.  Videre til Louyang, og besøge Kung Fu munke i i Shaolin Templet, og se de fantastiske Longmen grotter. Et helt specielt sted i Kina. Herefter med tog til Suzho. Den gamle kanalby ved østkysten, også kaldt Østens Venedig. Suzhou Kinas silkeby nr. 1, samt stedet hvor de smukkeste haver i Kina findes. Rejsen slutter i fantastiske Shanghai, hvor nyt og gammelt mødes i en spændende harmoni. Det gamle Shanghai med basaren og Yu Yuan haven, samt den spændende moderne del af Shanghai i Pu Xi, hvor Kinas højeste hus findes. Hjemrejsen sker fra Shanghai.
Rejsedatoer
AfrejseHjemrejse
22.03.202404.04.2024
06.05.202419.05.2024
10.10.202424.10.2024
Individuel rejse**1/2/4 eller flere op til 9 personer
Grupperejse
Gruppepris pr. person i delt dobbeltværelse*
FRA KR. 21.574 ,- (tillæg for enk. vær kr. 4.764,-)***
FRA KR. 21.461 ,- (tillæg for enk. vær kr. 4.764,-)***
FRA KR. 21.804 ,- (tillæg for enk. vær kr. 4.764,-)***
Bed om tilbud på individuel rejse

*Ved deltagelse af et ulige antal personer, er der 2 muligheder. Man kan vælge et dobbeltværelse og et enkeltværelse, (man betaler for begge værelser), eller man kan vælge et større værelse med en opredning (bed om pris for denne løsning). En opredning vil ikke være en rigtig seng, men en foldbar seng der sættes op i værelset. Ønsker man et regulært 3 sengsværelse, med 3 rigtige senge, tag venligst kontakt til os.
**Ved individuelle rejser bestemmer man selv datoen for afrejse . Datoen angives på bestillingssiden.  Ønskes en rejse af længere varighed, brug bestillingssiden for individuelle rejser med eget program
*** Priser fra, er angivet udfra billigst mulige flypris (1 mellemlanding undervejs) og prisen kan blive anderledes hvis flyselskabet ikke har pladser eller hæver prisen.

PROGRAM

Dag 1 Afrejse fra københavn til Beijing
Dag 2 Ankomst til Beijing og indlogering på Hotel
Dag 3 Oplevelser i Beijing (udflugtspakke kan tilkøbes)
Dag 4 Oplevelser i Beijing (udflugtspakke kan tilkøbes)
Dag 5 Togrejse fra Beijing til Pingyao- Eftermiddag på egen hånd i Pingyao
Dag 6 Udflugt til seværdigheder i Pingyao – Bymuren – Qiao Residensen mm.
Dag 7  Togrejse til Xi’an – Sightseeing i Xi’an, Den gamle bymur, Store Det Indre af Xi’an, Den gamle Moske mm.
Dag 8 Sightseeing i Xi’an, Terracottasoldater museet, – om eftermiddagen togrejse til Luoyang.
Dag 9 Sightseeing i Luoyang -,Longmen grotterne og det gamle Shaolin Tempel – Kung Fu munke
Dag 10 Luoyang – Suzhou – Afrejse til Suzhou – Tid på egen hånd i Suzhou.
Dag 11 Suzhou Sightseeing – Den Ydmyge Administrators Have – Silkefabrik no. 1 – Panmen Gate – Grand Canal og Tiger Hill
Dag 12 Togrejse videre til Shanghai (30 minutter) – eftermiddag på egen hånd i Shanghai
Dag 13 Shanghai Sightseeing – Emerald Buddha Tempel – Tv tårnet Østens Perle – Det gamle Shanghai og Havnepromenaden The Bund.
Dag 14 Hjemrejse til København fra Shanghai

Ret, til ændringer af programmet forbeholdes

UDFLUGTER I BEIJING

Se alle de dejlige udflugter i Beijing. Under de 2 første dage i Beijing kan man med fordel tlkøbe udflugter til de store seværdigheder

INDEHOLDT I REJSEN
  • Flyrejse imellem København og Beijing med internationalt luftfartsselskab på økonomiklasse
  • Flyrejse imellem Shanghai og København med internationalt luftfartsselskab på økonomiklasse
  • 12 overnatninger i delt dobbeltværelse elle valgt enkeltværelse med morgenmad, 3 i Beijing , 1 i Xi’an, 2 i Pingyao, 2 i Luoyang, 2 i Suzhou og 2 i Shanghai
  • Transfers fra lufthavn til hotel t/r, transfers i Xi’an, Banegård – Hotel t/r
  • Togrejse med hurtigtog imellem alle byer på 2. klasse
  • Udflugtsprogram i Pingyao, Xi’an, Luoyang, Suzhou og Shanghai
  • Assistance fra engelsktalende kinesisk guide under opholdet
  • Fortæring: 12 x morgenmad, 7 x frokost, 6 x middag
  • Kendte skatter og afgifter betalt
IKKE INDEHOLDT I REJSEN
  • Visum til Kina
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Udflugter i Beijing – Udflugter kan tilkøbes
  • Forbrug af service på hoteller – såsom internet hvis afgift, telefoni, minibar, porters, vask af tøj mm.
  • Måltider udover nævnt i indeholdt i rejsen
  • Drikkevarer
  • Cykeltur på bymuren i Xi’an
  • Enkeltværelse – indbefatter et et tillæg
  • Overvægt af bagage ved flyrejser – i henhold til luftfartsselskabers

Dag 1 
København
Afrejse sidst på dagen fra København til Beijing.
Dag 2

Beijing
Ankomst til Beijing Capital Internationale Lufthavn. Transport til hotellet og Check in. Tid på egen hånd
Dag 3 

Beijing
Dagen er som udgangspunkt på egen hånd. Man kan tilkøbe udflugter i Beijing. Vælg imellem det spændende udflugtsprogram vi tilbyder.
Ellers kan man gøre Beijing på egen hånd. Brug af Metro gør det nemt at komme rundt.
Dag 4 
Beijing
Dagen er som udgangspunkt på egen hånd. Man kan tilkøbe udflugter i Beijing. Vælg imellem det spændende udflugtsprogram vi tilbyder.
Ellers kan man gøre Beijing på egen hånd. Brug af Metro gør det nemt at komme rundt.
Dag 5
Beijing – Pingyao
Hotellet i Beijing forlades og der er Transport til Den vestlige Banegård, for at tage med hurtigtoget til Pingyao.
Toget kører til tider med 310 km. i timen, så landskabet flyver nærmest forbi.
Ankomst midt på eftermiddagen til Pingyao.
Pingyao, er en helt speciel by, med en næsten intakt bymur, der strækker sig 7,5 kilometer rundt om den gamle bykerne.
Byen er som et tidsbillede af tiden for 200 – 150 år siden under Qing kejsertiden. Smalle gader med lave huse, alle velbevarede som da de blev bygget fro 200 år siden.
Efter at vi er chekket ind på hotellet inden for bymuren, er eftermiddagen til egne oplevelser i de snævre gader med den fantastiske atmosfære.
Dag 6
Pingyao
En spændende dag i det gamle Kina.
Først køres til det meget berømte Qiao gårdhavehus kompleks, der er et af de største og bedst bevarede gårdhavehuse i Kina.
Komplekset blev benyttet til optagelserne af den berømte film, Under Den Røde Lygte af den berømte kinesiske filminstruktør Zhang Yimou.
Familien Qiao, var for 100 – 200 år siden, en af de rigeste familier i Kina, der levede af handel og bankvirksomhed.
De forskellige huse i komplekset, fortæller hver deres historie om hvad de har været benyttet til. Et fantastisk tidsstudie af kinesiske traditioner og levemåde under Qing kejserne.
Efter dette spændende besøg, køres den korte vej tilbage til Pingyao, hvor man bl.a. skal besøge Kinas første bank, der måtte lave valutahandel, Rishengchang Exchange Shop, etableret i 1643.
Banken eksisterer desværre ikke mere, den gik fallit omkring begyndelsen af det 20. århundrede, under sammenbruddet af det sidste kejser dynasti i Kina. Men bankens gamle bygninger, med en stor udstilling af hvordan man drev pengevirksomhed den gang er intakt.
Efter dette interessante og oplysende besøg, er der gåtur i Ming Qing Street, den gamle handelsgade i Pingyao. Stadigvæk med stor handel, og et hav af forretninger.
Dag 7
Pingyao – Xi’an
Hotellet forlades og der er transport til Pingyao banegård, hvor man igen tager med hurtigtoget, denne gang til Xi’an.
Togafgang midt på formiddagen
Ankomst til Xi’ans Nordlige Banegård ved 13 tiden.
Xi’an er Kinas historiske vugge. Her i disse områder opstod det første samlede Kina i år 221 før Kristus, da kejser Qin Shi Huangdi, erobrede 5 andre kongeriger og lavede det første Kina, og udråbte sig selv til den første kejser af Kina. Xi’an har været regeringsby i Kina,
indtil omkring år 1100
Om eftermiddagen i Xi’an tages på en udflugt til Xi’ans bymur, den bedst bevarede bymur i Kina. Ca 14 kilomete lang.
Man kan gå eller cykle hele vejen rundt.
Efter besøg på bymuren, tager man til det gamle muslimske kvarter, for at se den berømte moske fra det 6. århundrede.
Området ligger centralt i Xi’an, ikke langt fra det absolutte midtpunkt i byen Klokketårnet.
Vores hotel ligger ikke langt fra Klokketårnet, og man kan gå til centrum og Klokketårnet og nyde Xi’ans centrum om aftenen.
Dag 8
Xi’an – Luoyang
Dagen indeholder et af  Xi’ans absolutte højdepunkter, nemlig at se de berømte terrakotta soldater fra kejser Qin Shi Huangdis gravmæle.
Museet for soldaterne ligger ca. 50 minutters kørsel udenfor Xi’an.
Museet består af flere forskellige store haller, hvor soldaterne står i.
Hver soldat står nøjagtig der hvor han blev stillet for 2200 år siden.
Alle soldater er blevet samlet igen, efter et oprør kort efter at kejseren døde i år 206 før Kristus, hvor man brød ind i paladset, og slog alle soldaterne i stykker.
I 1974, blev de ved et tilfælde opdaget igen, og siden da har man udgravet omkring 3.000 soldater, og samlet dem. Det menes at der ligger ca. 8.000 soldater i alt i området.
Det er enestående at se disse soldater, alle omkring 1.80 meter høje stå i geled i de forskellige haller.
Efter besøget på museet, køres ind mod Xi’an igen, og på vejen besøg den gamle pagode, Store Vildgås Pagoden, der stammer fra det 6. århundrede.
Pagoden står i et kloster.
Pagoden havde betydning som bibliotek, da den blev bygget, til at rumme et hav af skrifter om den Buddhistiske lære, som blev bragt til Xi’an under Tang Dynastiet, 617 – 908.
Herefter til Banegården, og med tog til Luoyang ved 19 tiden
Ankomst til Luoyang ca. 1,5 time efter.
Transport til hotellet og Check in
Dag 9
Luoyang
I dag tages der først til de berømte Longmen Grotter ca. 12 km. syd for Luoyang.
Grotterne der ligger i bjergene Xiangshan og Longmenshan, indeholder et hav af skulpturer af Buddhistisk islæt.
Disse grotter er blandt de 3 største seværdigheder indenfor grotter i Kina.
Senere på dagen tager man til det berømte Shaolin Tempel, hjemstedet for Shaolin munkene, der er kendetegnet for deres fysiske kunnen og kampsport.
Ved klostret findes den berømte skov af pagoder, som man også ser
Klostret er påbegyndt i 1512, og stadigvæk et levende klostre, med mange munke tilknyttet.
Dag 10
Luoyang – Suzhou
Luoyang forlades og man tager til banegården i Luoyang.
Her køres der med hurtigtog ved frokosttid til Suzhou i Jiangsu Provinsen.
Ankomst til Suzhou ved 17 tiden.
Togrejsen tager ca. 5 timer.
I Suzhou transport til hotellet og check in.
Aftenen kan man gå på opdagelse i det indre Suzhou.
Dag 11  
Suzhou
I dag starter med først at tage til en af de smukkeste haver i Kina.
Man siger de bedste haver i Kina, ligger syd for Yangtze, og det gør Suzhou. Det er dog ikke helt sandt, idet man regner de 2 bedste haver i Kina for at være Sommerpaladset i Beijing og Sommerpaladset i Chengde, lidt nordøst for Beijing, for værende nr. 1 og 2. Men Den Ydmyge Administrators Have som vi besøger i dag, er en privat have, hvor de 2 andre er kejserlige haver.
Haven er grundlagt i 1513, men først færdigbygget flere år senere. Haven er på 5,1 hektar, men i dag delt op i 3 sektioner, idet haven på et tidligt tidspunkt blev tabt i spil, af grundlæggerens søn, til 3 andre spillere, der delte haven op i 3 dele.
Men, haven er utrolig smuk og velanlagt. Man får her oplevelsen af den kinesiske havekunst i fuld udstrækning, med alle de facetter, der gør disse haver specielle.
Senere efter besøget i haven, er der sejltur på Grand Canal, som skærer tværs igennem Suzhou.
Man står af i Pinjiang Road. Pingjiang Road, er den gamle del af Suzhou, med kanaler og broer, og meget velbevaret. Man får her tydeligt forklaringen på hvorfor Marco Polo, der besøgte byen i 1276, kalder den for Østens Venedig.
Dagen slutter af med et havebesøg mere, hvor man besøger Lingering Garden lige uden for den berømte byport Panmen Gate.
Vi tager også på besøg i en Silkefabrik, Silkefabrik no. 1 er absolut den bedste silkefabrik i Suzhou
Suzhou, er Kinas silkeby nr. 1, og de fineste silker laves i denne by.
Dag 12
Suzhou – Shanghai
Hotellet forlades og der er transport til banegården i Suzhou.
Med toget ved 10 tiden til Shanghai Hongqiao Station.
Togrejsen tager kun 30 minutter, så man er i Shanghai meget hurtigt.
Så har man kørt 110 km. Man kan føle sig som en pendler, der tager toget på arbejde i Shanghai hver morgen, men nyder freden og idyllen i den knap så hektiske by Suzhou.
Transport til hotellet, og resten af dagen er til egne opdagelser i Shanghai. Fra sted til sted med metroen. Shanghai Metro er verdens største Metro, og kan virkelig anbefales, til at komme rundt med.
Dag 13 
Shanghai
Sightseeing i Shanghai. Først tager man til Templet, hvor den berømte Buddha lavet af hvid jade står. Buddhaen er ca. 190 cm. høj og er en siddende Buddha, belagt med ædelstene i mange farver. Jaden stammer fra Burma eller Myanmar.
Der findes andre berømte Buddha figurer i templet, der stammer fra det 19. århundrede.
Foruden Buddhaerne af jade, indeholder templet mange andre effekter, og er bygget op som et traditionelt buddhistisk tempel.
Efter dette besøg tager vi til den anden side af Huangpu floden, for at se det kendte TV tårn, der også går under navnet Orientens Perle. TV tårnet er det 3. højeste TV tårn i verden, med en højde på 468 meter.
Herefter går turen til det gamle Shanghai og basaren der.
Der bliver også tid til at besøge Yu Yuan haven midt i det gamle Shanghai. En smuk have fra Ming tiden.
Basaren eller shopping street i det gamle Shanghai, er et spændende sted, med små forretninger, hvor man kan købe alle mulige morsomme og naturligvis også spændende ting.
Dagen sluttes af med en gåtur på the Bund, den smukke havnepromenade langs med Huangpu floden. Man er på Puxi siden af floden, og går langs med de spændende bygninger fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Bygningerne er i stor kontrast til bygningerne på den anden side af floden, Pudong siden, hvor de store højhuse findes, og hvor Kinas højeste bygning Shanghai Tower med sine 632 meter rager op.
Dag 14 
Shanghai – København.
Hotellet forlades og vi kører til Pudong Lufthavnen for at flyve hjem til Danmark
Ankomst til København sidst på dagen.

HOTELLER

Se de dejlige hoteller denne rejse benytter. Specielt dejligt gårdhave hotel i Pingyao - meget charmerende

PRAKTISK INFO KINA

Se nyttige informationer og praktisk info ved rejser til Kina


VISUM TIL KINA

Man skal have et gyldigt visum for at kunne rejse til Kina

OM PINGYAO

Pingyaos gamle bydel betragtes typisk som den bedste antikke befæstede by i Kina, og er på mange lister over de bedste befæstede byer i verden.
Den gamle befæstede by er 2,6 kvadratkilometer, beboet, for det meste forbudt for biler og bygget af brostensbelagte gader og bygninger næsten udelukkende fra Ming- og Qing-dynastierne. Forestil dig en periodefilm, der viser det gamle Kina – og du vil ikke være langt væk. Perfekt til atmosfærisk vandring.
Ming-Qing Street. Denne gade, opkaldt efter Ming- og Qing-dynastierne, har været den vigtigste kommercielle vej i Pingyao i århundreder. Hundredvis af butikker ligger langs denne travle gade, de fleste af dem bygget i Ming- og Qing-dynastierne. Ming-Qing Street, også kaldet Nanda Jie, eller South Street, huser mange gårdhavehuse – en-etages bygninger med værelser bygget omkring en række gårdhaver
Bymuren. Pingyao blev oprindeligt etableret for omkring 2700 år siden, under kong Xuans regeringstid (827-782 f.Kr.) af det vestlige Zhou-dynasti. De oprindelige vægge var lavet af stampet ler og var placeret nordøst for det nuværende sted. Den nuværende mur – med mursten og sten – blev startet i 1370, hvilket gør den over 600 år gammel.

OM BEIJING

Kinas berømte hovedstad, hvor skiftende kejsere igennem 500 år har regeret, hvor Mao har udråbt folkerepublikken samt hvorfra det moderne Kina i dag ledes.
Vidunderlige seværdigheder i Beijing hvis lige ikke findes andre steder.
Den Forbudte By
hvor kejserne har levet deres isolerede liv med konkubiner og embedsmænd.
Sommerpaladset
hvor den forunderlige Dowager Cixi havde sine kronede dage og styrede Kina igennem 50 år.
Se de smukke templer i Beijing hvor verdens største tempelkompleks,
Himlens Tempel er helt enestående.
Besøg på den kinesiske mur. Den Store Mur skal bestiges og Formand Mao’s ord om at man først er en rigtig mand (Hao Han) når man har besteget den store mur, skal efterleves. Dette gælder selvfølgelig for alle.
Tid på egen hånd er vigtigt,
Beijing er et spændende sted at gå på indkøb og gøre oplevelser på egen hånd.
Ud over dette bør de udsøgte udbud fra det kinesiske køkken opleves og smages.

HVORDAN ER VEJRET I PINGYAO
grader celciusJan.Feb.Mar.Apr.Maj.Jun.Jul.Aug.Sep.Okt.Nov.Dec.
Temp. H/L2/-106/-712/-120/526/1030/1530/1828/1724/1118/410/-23/-8
Nedbør mm2310 4285896231112
Nedbør dage236679131211642
HVORDAN ER VEJRET I LUOYANG
grader celciusJan.Feb.Mar.Apr.Maj.Jun.Jul.Aug.Sep.Okt.Nov.Dec.
Temp. H/L8/-311/118/624/1030/1635/2235/2332/2128/1723/1215/69/0
Nedbør mm12182743627417313397483311
Nedbør dage247889151512763
HVORDAN ER VEJRET I SUZHOU
grader celciusJan.Feb.Mar.Apr.Maj.Jun.Jul.Aug.Sep.Okt.Nov.Dec.
Temp. H/L8/210/314/720/1225/1728/2233/2632/2628/2223/1616/1011/4
Nedbør mm264054433794698537152215
Nedbør dage5710981212118654

OM SUZHOU

Suzhou er en storby beliggende langs den sydøstlige kant af Jiangsu-provinsen i det østlige Kina. Omgivet af Yangtze-floden i nord, Shanghai i øst, Zhejiang-provinsen i syd og Lake Taihu i vest, Suzhou er en smuk by, der er nem at komme til og – når du først er her – svær at forlade
Klassiske haver –  Suzhou er også berømt for sine gamle haver, som er en perle af klassisk havearkitektur i det sydlige Kina og er blevet inkluderet på UNESCOs liste over kulturarv. Der kommer millioner af besøgende til byen for at beundre dens skønhed
Den Ydmyge Administrators Have – Det er den største berømte kinesiske have i Suzhou. Haven indeholder adskillige pavilloner og broer, der er placeret blandt en labyrint af forbundne pools og øer
Tiger Hill – kendt for sin naturlige skønhed såvel som historiske steder. Den hedder sådan, fordi den siges at ligne en krumbøjet tiger.
Fishermans Garden – Det er også en berømt klassisk kinesisk have. Den består af fire udpræget tematiske sektioner; Øst, Central, Vest og Nord. Det centrale område er den ældste del af haven. Bygninger, det primære træk ved enhver kinesisk have. Klassisk kinesisk musik opføres i haven.

OM LUOYANG

Tidligere var Luoyang en velkendt by med lang historie, og i dag er Luoyang en energisk og charmerende by. Desuden er Luoyang en berømt og fremragende turistby med 21 centrale kulturarvssteder på statsniveau og mere end 640 andre vigtige kulturarvssteder, herunder over 400 tusind stykker af udgravede relikvier. Området er også berømt for sine pæoner, Kinas nationale blomst. Pæoner er blevet dyrket i denne region i over tusind år siden Tang-dynastiet. Hvert år afholdes Luoyang Peony Fair i Luoyang for at se de smukkeste pæoner på jorden
Det bedste tidspunkt at besøge Luoyang er i april, maj, september og oktober. I april og begyndelsen af ​​maj er det den blomstrende sæson for pæonblomster. I denne periode kan du se pæonblomster overalt i byen.
Longmen Grottoes – det er et must at besøge steder i Luoyang. Det er en national 5A naturskønne steder beliggende i de sydlige forstæder til byområdet. Dette sted er hjemsted for mere end 100.000 Buddha-statuer af det nordlige Wei-dynastiet og mere end 2.000 Buddha-grotter. Det betragtes som et fint eksempel på gammel religiøs kunst for mennesket.
White Horse Temple – også kendt som Baima Temple, kun 12 km øst for byens centrum. Det er det første officielt godkendte buddhistiske tempel i Kina og et af de ældste i verden. Det blev etableret for næsten 2000 år siden, men blev genopbygget mange gange siden.
Guanlin-templet – Til minde om Guan Yu, stor kriger fra kongeriget Shu og hovedperson fra “The Romance of the Three Kingdoms”.

ANDRE LIGNENDE REJSER

Shanghai - Xi'an - Beijing 12 dage

Oplev 3 store seværdige byer i Kina, 3 unikke steder med hver deres historie- transport kun med tog

Det bedste af Kina i 17 dage - Rundrejse

Oplev nogle af de bedste steder i Kina i 17 dage - fra nord til syd, fra øst til vest - sejlads på den smukke Li flod

Nationalparker og Yangtze floden

Oplev de store og unikke nationalparker i Hunan Provinsen samt krydstogt på Yangtze - Xi'an og Beijing mm.
Kun som individuel rejse

Udflugter i Beijing

Beijing Udflugt A

frokost inkluderet

Highlights

Den Himmelske Freds Plads
Den Forbudte By   
Hutonger og kørsel i Rickshaw 
Besøg en lokal kinesisk familie 
Traditionel kinesisk medicin

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.440,-888,-780,-516,-480-

Udflugt A, Turen går først til verdens største plads, Den Himmelske Freds Plads, som ligger i centrum af Beijing.

Pladsen blev til, da man i 1959 på 10-årsdagen for oprettelsen af Den kinesiske Folkerepublik, opførte de nuværende bygninger, Folkets Store Hal (det kinesiske parlament) og Det Historiske Museum på hver side af pladsen.

Midt på pladsen i sit mausoleum ligger det balsamerede lig af Formand Mao til skue i en glaskiste, fra hele Kina strømmer folk stadig til for at få et glimt af den store befrier, manden der gjorde en ende på den store borgerkrig og grundlagde Den kinesiske Folkerepublik i 1949.

Fra Den Himmelske Freds Plads spadserer vi igennem Den Himmelske Freds Port med det store portræt af Mao Zedong til det store kejserpalads Den Forbudte By – et mesterværk i arkitektur – og bolig for 24 regenter i ca. 500 år.

Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger, og beskyttet af den kejserlige livgarde havde det store palads nærmest karakter af en lille by.

Derefter tager vi på besøg i de specielle kinesiske Hutongèrne, som er smalle gader imellem 100 år gamle gårdhavehuse, der hver især huser flere generationer af samme familie. Husene i hutongerne er som regel bygget i et plan.  Det var i gamle dage ikke tilladt at bygge huse der var højere end muren omkring den forbudte by.

Vores måde at besøge hutongerne på vil foregå med rickshaw. Dette er meget populært og en morsom oplevelse. Vi sidder to og to på det lille sæde bagved vores cykelkusk, der må ase og mase for at få fart på cyklen. (Cykelkusken skal have 10 yuan i drikkepenge pr. person).

Vi får lejlighed til at besøge en af familierne i kvarteret, så kommer man tæt på den enkelte kinesers hverdag.

Navnet “Hutong” stammer fra det mongolske ord “hottog” der betyder brønd. Hutonger er opstået omkring de steder hvor det var muligt at få vand. Ordet “hottog” er i Beijing blevet ændret til “hutong” igennem tiderne.

Dagen inkluderer også et besøg på et traditionelt kinesisk medicincenter.

Traditionel kinesisk medicin udspringer af den årtusind gamle kinesiske filosofi, der opfatter verden som en helhed hvor alting skal være i balance.

I forbindelse med besøget tilbydes en gang fodmassage (for kun 30 yuan) til at lindre vores trætte fødder efter en lang dags gåtur. Traditionel kinesisk massage bygger på behandlings teknikker der er omkring 5000 år gamle.

Ifølge traditionen kan massage helbrede omkring 100 forskellige sygdomme hos voksne. De første beskrivelser af massage stammer fra taoistiske præster der praktiserede Qi Gong øvelser som er rettet imod styrkelse af livskraften og for at fremme blodcirkulationen i kroppen.

Den Himmelske Freds Plads i Beijing, med indgangen til den Forbudte By i baggrunden

Beijing Udflugt B

frokost inkluderet

Highlights

Sommerpaladset 
Perleproducent
Lamatemplet
Te ceremoni i te hus 

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt B1.440,-840,-756,-480,-432-

Udflugt B, Dagen starter med at der køres til til Sommerpaladset lidt uden for Beijing. Her kunne kejseren søge ly for sommerens hede inde i byen. Den store, kunstige Kunming sø sørgede for kølighed og en smuk udsigt.

Paladset har været nedbrændt flere gange, men er hver gang blevet opført på ny bl. a. efter englændernes og franskmændenes hærgen under opiumskrigen i 1860. Paladset blev genopført i 1888 af den berømte Cixi. Genopbygning tog ca. 10 år.

I 1900 blev sommerpaladset igen hærget under boxeropstanden og genopført kort efter.

Vi besøger både Det politiske område, Beboelsesområdet, Teaterområdet samt det Religiøse område.

I Sommerperioden sejler vi en tur på Kunming søen og går ud af sydporten. Om vinteren kan vi ikke sejle på søen, og går derfor videre forbi Marmorbåden og ud af nordporten.

Herefter lægger vi vejen indenfor hos en Perleproducent. Vi får lidt at vide om hvordan man dyrker kulturperler, også kaldet ferskvandsperler. Her er der mulighed for at se perlemuslingerne blive åbnet og afsløre deres funklende indhold. Perler og perlecreme kan købes billigt.

Der spises frokost i umiddelbar nærhed af perleproducenten.

Efter frokost tager vi til Lamatemplet (Yonghegong), nok det smukkeste tempel for Lamaismen, den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for Tibet.

Oprindelig blev bygningerne opført som bolig til en prins, den senere kejser Long Chen. Men på grund af en særlig regel der sagde, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i 1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet. Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen.

Templet indeholder den største Buddha skåret ud af et stykke træ, en 18 m. høj Buddha skåret af sandeltræ. Buddhaen er optaget i Guiness Book of Records.

Dagen inkluderer til sidst et besøg i et tehus, Kina er et land der er kendt for sin te.

Her har man mulighed for at smage forskellige tesorter, samt mulighed for at købe sin favorit te. F. eks. Grøn te “Organic Longjing” kan føres mere end 1000 år tilbage, og flere kejsere har gennem tiderne været betaget af den helt specielle te fra Longjing. Helt klar i koppen, rund og blød i smagen.

En anden særlig type te hedder Wild Pu-Erh te der er den eneste type te, som bliver bedre med årene. Denne tetype er blevet investeringsobjekt i de senere år.

Videnskabelig forskning viser, at teen kan have en lang række helsebringende effekter. Den virker kolesterolnedsættende og indeholder antioxidanter.
Særligt den slankende egenskab fremhæves.

Wild Pu-Erh er håndplukket på Jing Mai Mountain, hvor mange af træerne over 1300 år gamle. De gamle træer med de seje blade giver en helt speciel Pu-Erh.

Sommerpaladset, udsigt fra Longevity Mountain (det religiøse område) over Kunming Søen

Beijing Udflugt C

frokost inkluderet

Highlights

Himlens Tempel
Silkecenter
Imperial College
Nanloguxiang Hutong 

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt C1.440,-816,-720,-444,-396-

Udflugt C, Tidligt på formiddagen skal vi på besøg i Himlens Tempel, det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing.

Templet, som er et enestående eksempel på Ming-dynastiets arkitektur, er bygget samtidig med Den Forbudte By, nemlig i begyndelsen af 1400-tallet.

I ensom majestæt troner denne perle af harmoni og skønhed mod Beijings himmel. Det var her kejserne kom ved vinter-solhverv, for at ofre til både deres forfædre og til himlen, for at bede om en god høst.

Også her spiller Yin og Yang-princippet ind. Det er nemlig en fundamental forudsætning for alle de religiøse ceremonier. Kun en balance mellem Yin og Yang kan skabe harmoni og dermed mulighed for velstand og livets fortsættelse.

Herefter besøger vi et silkecenter, hvor vi bl. a. ser, hvordan man fremstiller silketråd.

Desuden kan vi selv få lov til at være med til at lave en silkedyne. Har man lyst til at købe nogle af de lækre silkeprodukter til en favorabel pris, er dette ligeledes muligt. Der ydes garanti på de købte varer.

Herefter køres til Hutongområdet i den nordlige del af Beijing, hvor der spises frokost på en lækker gårdhaverestaurant.

Efter frokost går man til Guojizian, The Imperial Academy eller College.

Beijing Guozijian blev først etableret i 1306. Den fungerede som øverste administrative hovedkvarter for tilrettelæggelsen af ​​uddannelse og den højeste sæde for at lære i løbet af Yuan (1271-1368), Ming (1368-1644) og Qing (1644-1911) dynastier.

Flankeret af Temple of Confucius og Yonghe Lamatemplet, er Beijing Guozijian placeret ved 15 Guozijian Road (oprindeligt opkaldt Chengxian Road).

Imperial College, Guozijian tiltrak stor opmærksomhed fra staten, og blev bygget om mange gange. Efter to store reparationer i Ming dynastiet, og opførelsen af ​​Biyong Hall i Qing-dynastiet, blev Beijing Guozijian hvad vi ser i dag, dækker et areal på 37.000 m². Det er den sidste Guozijian i Kina og har været opført som et vigtigt kulturelt levn sted under statsligt niveau beskyttelse. Stedet blev også under Qing dynastiet benyttet som undervisningsministerium.

Efter besøgte i Guozijian, er der gåtur igennem Nanloguxiang (på egen hånd), hvor man kan nyde dette spændende hutongområde med masser af små forretninger og cafeer.

Der aftales et mødetidspunkt, hvor man mødes og kører tilbage til hotellet.

Templet til God Høst i Himlens Tempel Park. Himlens Tempel Park er fra begyndelsen af 1400 tallet.

Beijing Udflugt D

frokost inkluderet

Highlights

Cloisonne Fabrik
Åndernes Alle
Ming Grav dalen
Den Store Mur ved Badaling

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt D1.560,-960,-840,-600,-540-

Udflugt D, Dagen starter med at vi besøger en
Cloisonné fabrik.

Cloisonné er et kinesisk kunsthåndværk og formentlig det eneste sted i verden, hvor traditionen fortsat lever. På fabrikken ser vi fremstillingen skridt for skridt og kan samtidig se arbejdsforholdene på en kinesisk virksomhed.

Efter at have besøgt Cloisonné fabrikken tager vi ud til Ming-gravdalen, Her skal vi spadsere på den 800 m lange Udødelighedens eller Åndernes allé (Shengdao), som kejserne blev båret igennem på vej til deres gravsted i det omkring liggende landskab. 13 af de 16 Ming kejsere ligger begravet i dette område.

Åndernes vej er flankeret af 36 store stenfigurer der skal bevogte kejseren og beskytte mod onde onder. Stenfigurerne står parvist overfor hinanden 24 dyr og 12 soldater.

Derefter tager vi en køretur igennem et utroligt smukt område med bjerge og marker.

Nu skal vi opleve Den store Mur, som er 2000 år gammel. Muren er 6000 km lang, og er det eneste menneskeskabte værk, der kan ses fra rummet.

Muren er stor og imponerende og ligger i et bjergrigt og vildt landskab, som kan få selv den største kriger til at føle sig lille. Vi tilbringer resten af dagen på muren.

Sidst på eftermiddagen kørsel tilbage til hotellet i Beijing.

Den Store Mur er et af højdepunkterne i udflugt D

Beijing Udflugt E

frokost inkluderet

Highlights

Pandabjørne i ZOO
Sommerpaladset
Perleproducent
De Olympiske Anlæg fra 2008 olympiaden (Birds Nest)

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt E1.440,-840,-756,-480,-NA

Udflugt E, for de der gerne vil besøge Pandabjørne.

Dagen starter med en bustur til zoologisk have for at hilse på nogle af de sjældne pandabjørne. Vi besøger det specielle afsnit af haven, hvor pandabjørnene har deres bure. Der er kun ca. 2000 bjørne der lever vildt i naturen (2006) samt ca. 180 i forskellige dyreparker i hele verden.

Derefter går turen til Sommerpaladset.

Lidt uden for Beijing kunne kejseren her søge ly for sommerens hede inde i byen. Den store, kunstige Kunming sø sørgede for kølighed og en smuk udsigt.

Paladset har været nedbrændt flere gange, men er hver gang blevet opført på ny bl. a. efter englændernes og franskmændenes hærgen under opiumskrigen i 1860. Paladset blev genopført i 1888 af den berømte Cixi. Genopbygning tog ca. 10 år.

I 1900 blev sommerpaladset igen hærget under boxeropstanden og genopført kort efter. Vi besøger både Det politiske område, Beboelsesområdet, Teaterområdet samt det Religiøse område.

I Sommerperioden sejler vi en tur på Kunming søen og går ud af sydporten. Om vinteren kan vi ikke sejle på søen, og går derfor videre forbi Marmorbåden og ud af nordporten.

På hjemturen lægger vi vejen indenfor hos en perleproducent. Her er der mulighed for at se perlemuslingerne blive åbnet og afsløre deres funklende indhold. Perler og perlecreme kan købes billigt.

På vej hjem til vores hotel kører vi forbi Den Olympiske By.

Vi parkerer og går en tur til National Stadium også kaldet Birds Nest. Vi går ind i stadion og kan her opleve dette gigantiske stadion hvor bl.a. den smukke åbningshøjtidelighed blev afholdt.

Rundt omkring findes de andre berømte bygningsværker, ikke mindst den blå Water Cube. Desværre kan man ikke komme ind her mere.

Den olympiske by er bygget i den nordlige del af Bligger på syd- nordaksen for Den Forbudte By.

Vi kører herefter til hotellet.

Pandabjørnen Kinas nationaldyr, lever frit i Sichuan, men kan besøges i Beijing ZOO

Beijing Udflugt F

frokost inkluderet

Highlights

Himlens Tempel
Lamatemplet (Yonghegong)
Silkeproducent
Te Ceremoni i te hus

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt F 1.440,-840,-756,-480,-NA

Udflugt F, Tidligt på formiddagen skal vi på besøg i Himlens Tempel, det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing.

Templet, som er et enestående eksempel på Ming-dynastiets arkitektur, er bygget samtidig med Den Forbudte By, nemlig i begyndelsen af 1400-tallet.

I ensom majestæt troner denne perle af harmoni og skønhed mod Beijings himmel. Det var her kejserne kom ved vinter-solhverv, for at ofre til både deres forfædre og til himlen, for at bede om en god høst.

Også her spiller Yin og Yang-princippet ind. Det er nemlig en fundamental forudsætning for alle de religiøse ceremonier. Kun en balance mellem Yin og Yang kan skabe harmoni og dermed mulighed for velstand og livets fortsættelse.

Efter frokost tager vi til Lamatemplet (Yonghegong), nok det smukkeste tempel for Lamaismen, den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for Tibet.

Oprindelig blev bygningerne opført som bolig til en prins, den senere kejser Long Chen; Men på grund af en særlig regel der sagde, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i 1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet.

Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen.

Herefter besøger vi et silkecenter, hvor vi bl. a. ser, hvordan man fremstiller silketråd. Desuden kan vi selv få lov til at være med til at lave en silkedyne.

Har man lyst til at købe nogle af de lækre silkeprodukter til en favorabel pris, er dette ligeledes muligt. Der ydes garanti på de købte varer.

Dagen inkluderer til sidst et besøg i et tehus. Kina er et land der er kendt for sin te.

Her har man mulighed for at smage forskellige tesorter, samt mulighed for at købe sin favorit te. F. eks. Grøn te “Organic Longjing” kan føres mere end 1000 år tilbage, og flere kejsere har gennem tiderne været betaget af den helt specielle te fra Longjing. Helt klar i koppen, rund og blød i smagen.

En anden særlig type te hedder Wild Pu-Erh te der er den eneste type te, som bliver bedre med årene. Denne tetype er blevet investeringsobjekt i de senere år.

Videnskabelig forskning viser, at teen kan have en lang række helsebringende effekter. Den virker kolesterolnedsættende og indeholder antioxidanter. Særligt den slankende egenskab fremhæves.

Wild Pu-Erh er håndplukket på Jing Mai Mountain, hvor mange af træerne over 1300 år gamle. De gamle træer med de seje blade giver en helt speciel Pu-Erh.

Lamatemplet i Beijing, aktivt center for Tibetansk Buddhisme

Shanghai Hengshan Garden Hotel

Shanghai Hengshan Garden Hotel ligger på den orientalske “Champs Elysees”, som er det rosende navn på Hengshan-vejen. Langs platantræerne er hotellet omgivet af forskellige caféer, barer, butikker, haver og villaer. Begge ender af den grønne fodgængersti strækker sig til det internationale turistshoppingområde – Xujiahui og Huaihai Road turistdistrikt. Hotellet er beliggende i det travle spise-, shopping- og underholdningsområde i Shencheng, hvor gæsterne kan gå til Shanghai Hengfu Historical Conservation Area.

Executive-bygningen har i alt 22 etager med mere end 200 værelser, også udstyret med 4 restauranter og barer og 1 konditori. Selskabssalen placeret på anden sal har et areal på 575 kvadratmeter, som er udstyret med den centrale scene og stor LED-skærm, og kan adskilles i 3 individuelle lydtætte festsale. Der er 10 multifunktionelle mødelokaler med forskellige størrelser i omgivelserne. Hotellet har også et stort og veludstyret fitnesscenter, der kan opfylde gæsternes motionsbehov, for at skabe den behagelige og venlige check-in atmosfære.

Hotellet har en naturskøn have, der dækker et areal på næsten 10.000 kvadratmeter, hvilket gør det muligt for både hus- og spisegæster at nyde den sjældne udsigt over haven i byens centrum. Halvdelen er græsplæner i vestlig stil, halvdelen er traditionel kinesisk stil, som omfatter en lille bro over det rindende vand i haven, hædret som 4A naturskønne landskabs elegante haver, med vandpavillonerne med østlig charme, havestierne i vestlig stil, for at skabe den vidunderlige og gensidig udstrålingsreflektion af kinesiske og vestlige elementer. Haven kan bruges til at gæster kan nyde eftermiddagste, mødested for romantiske græsplænebryllup og forskellige udendørs aktiviteter. Hotellet har også omhyggeligt skabt en eksklusiv verden for børn at lege rundt i, mens forældre kan nyde havens eftermiddagste, den overordnede atmosfære er den behagelige og harmoniske scene.

516 Hengshan Road. Xuhui District, Xuhui, 200030 Shanghai, China –

  • Gratis Wifi
  •  Lufthavns bus
  • Fitness center
  • Parkering
  • Bar
  • Restaurant
  • Coffee Shop
  • SPA Center
  • Dejlig Have
  • Elevator
  • Room Service
  • 24 timers front desk
  • Renseri- og vaskeservice
  • Faciliteter for handikappede
  •  

Suzhou Garden Hotel

Garden Hotel Suzhou ligger i et historisk haveanlæg, der dækker 48.000 kvadratmeter udført som traditionelle Suzhou-haver. Luksushotellet tilbyder 235 værelser, herunder præsidentsuiter, deluxe-suiter, standardsuiter og standardværelser, indrettet i elegant indrettede arv-villaer og moderne fløje. En række restauranter og lounger tilbyder de fineste kinesiske og vestlige retter.

Garden Hotel Suzhou, raffinementet og elegancen af ​​en klassisk Suzhou-have er tydelig ved hver tur. Gå en tur langs slyngede stier og velplejede græsplæner, forbi ældgamle træer, yndefulde bambuslunde, kunstneriske stenpartier, jadegrønne damme og rislende vandfald. Nyd de forskellige årstider – fra vinterblommeblomster til forårsferskenblomster og sommerens lotusblomster til efterårs-osmanthus med sød duft. Inden for denne magiske haveomgivelse byder kulturarvsvillaerne på klassisk arkitektur i Suzhou-stil og elegant designede værelser udstyret med de nyeste moderne bekvemmeligheder. For en klassisk Suzhou-oplevelse er dette rolige tilflugtssted virkelig en klasse for.
Hotellet er udført i lav bebyggelse, op til 3 etager.
Hotellet ligger centralt, og de fleste seværdigheder i Suzhou kan nås indenfor 15 minutter.
Der er 80 km. til Shanghais store Pudong Lufthavn, og 40 km. til lufthavnen i Wuxi.

  • Gratis Wifi
  • Fitness center
  • Restaurant
  • Coffee Shop
  • SPA Center
  • Elevator
  • Room Service
  • 24 timers front desk
  • Renseri- og vaskeservice
  • Faciliteter for handikappede
  • Have
  • Tæt på seværdigheder

Tianyuankhi Guesthouse Pingyao

Tian Yuan Kui Guesthouse, som ligger i hjertet af den gamle by, blev bygget i 1791. Under Jin & Shang-dynastierne var det et fremtrædende område, der nød et økonomisk boom, og det er populært igen i dag. Når du træder ind i Tian Yuan Kui Guesthouse, vil du blive ført tilbage i tiden. Den klassiske arkitektur, gårdhaver, løveudskæringer i sten, møbler i Ming & Qing-stil, røde lanterner og duftende te ved levende lys, bidrager alt sammen til den mindeværdige oplevelse. Samtidig er der moderne faciliteter, såsom farve-tv, aircondition og rene, ryddelige toiletter med toiletter i vestlig stil.

  • Gratis Wifi
  • Morgenmadsrestaurant
  • Coffee Shop

Holiday Inn Express Kiayuan – Luoyang

Hotellet er bekvemt placeret ved krydset mellem Kaiyuan Avenue og Jinchengzhai Street i Luoyangs politiske, økonomiske, kulturelle og turistmæssige centrum. Det er tæt på regeringen, udstillings-/sportscenteret, Quanshun Shopping/Music Fountain Square, Zhenghe Road Food Street, og det er omgivet af banker, kommunikationscenter og regeringsorganer. Det er 5 km fra Longmen Railway Station, Luoyang Museum, Sui-Tang Site Park, Guanlin Temple og DingDing Gate Site Museum, Henan University of Science and Technology, Luoyang Institute of Science and Technology, High-tech Zone and Development Zone, 8 km fra Longmen Grotter, 10 km fra Wangcheng Park og 30 minutters kørsel fra Baima-templet og Luoyang Beijiao Lufthavn. Hotellet byder på komfortable og moderigtige værelser, som hver omfatter lige det, du har brug for, såsom højhastigheds-Wi-Fi, satellit-tv-kanaler, daglig morgenbuffet byder på vestlig og kinesisk mad, en behagelig seng og forfriskende varmt brusebad. Det er udstyret med 2 standard mødelokaler og andre selvbetjeningsfaciliteter. Det vedtager nogle af de højeste sikkerhedsstandarder såsom elevatorkontrolsystem, elektronisk dørlåsesystem, offentligt område uden elektronisk overvågning uden dødvinkler, FSMS, registrering af vandkvalitet, brandsikkerhed osv. Det være sig til ferie eller arbejde, Holiday Inn Express Luoyang City Center er det perfekte valg til at “Stay Smart

  • Gratis Wifi
  • Parkering
  • Lobbybar
  • Restaurant Kinesisk/Vestlig
  • Coffee Shop
  • Elevator
  • Room Service
  • 24 timers front desk
  • Renseri- og vaskeservice

Grand Noble Hotel Xi’an

Grand Noble Hotel Xi’an er beliggende i det mest velstående forretningskvarter i den antikke bymur i det centrale område af Xi’an. Det integrerer shopping, underholdning, forskellige lokale restauranter og berømte butikker. Det støder op til forskellige turistattraktioner i byen. Det tager omkring 10 minutter at gå til klokketårnet og skoven af ​​steles. Det er omkring 40 minutter og 5 minutter væk fra Xi’an Xianyang Internationale Lufthavn og Xi’an jernbanestation.

Dette er et luksushotel bygget af Taiwan Yinghui-gruppens store hotelledelsesgruppe, som tilbyder førsteklasses faciliteter og omfattende tjenester til fritids- og forretningsgæster.

For at give dig en bedre indtjekningsoplevelse, har hotellet udskiftet alle gæsteværelsers tæpper og tapet siden begyndelsen af ​​2017. Grand Noble Hotel er dit hjem i den antikke by Xi’an.

  • Gratis Wifi
  •  Lufthavns bus
  • Fitness center
  • Parkering
  • Lobbybar
  • Restaurant
  • Coffee Shop
  • SPA Center
  • Elevator
  • Room Service
  • 24 timers front desk
  • Renseri- og vaskeservice
  • Shop i Lobbyen

Beijing Great Wall Hotel

Great Wall Hotel Beijing er byens første joint venture femstjernede luksushotel. Det er placeret på North Dongsanhuan Road, som er i hjertet af Kinas kulturelle og kommercielle centrum, diplomatdistriktet er i nærheden, det samme er Agricultural Exhibition Centre og China International Exhibition Center. Beijing Capital Internationale Lufthavn ligger kun 25 minutters kørsel derfra. Dens beliggenhed gør det til en god mulighed for forretningsrejsende, embedsmænd og turister. Vores hotel er en ideel base for shopping og udforskning af Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads og det berømte silkemarked. Sprudlende barer og temanatklubber langs den flamboyante Sanlitun Bar Street, som ligger kun 5 minutters taxatur fra hotellet, venter på dem, der ønsker at slappe af eller tilfredsstille lysten til de dansende fødder. Hotellet har flere restauranter, barområde, coffeeshop og indendørs swimmingpool. Metrostation for ringlinien lige rundt om hjørnet

  • Indendørs swimmingpool
  • Gratis Wifi
  • Fitness Center
  • Sauna og Dampbad
  • Parkering
  • Bar
  • Restaurant (flere)
  • Spa Center
  • Elevator
  • Room Service
  • Handikapfaciliteter

Tilmeld til Nyhedsbrev.

Udfyld venligst formular til højre, for at modtage Sinex Rejsers Nyhedsbreve.

Tak for tilmelding

Sinex Rejser
Vester Farimagsgade 1
1606 København V.
Tlf.: 33882266
rejser@sinex.dk

Sinex Rejser er medlem af Rejsegarantifonden

tilbage til Det Autentiske Kina 14 dage

Det Autentiske Kina 14 dage Udflugter

Bestil rejse

Bestilling af rejse med Sinex Rejser

Angiv venligst nedenstående informationer vedrørende den rejse man gerne vil bestille

Vi sender indenfor 24 timer en ordrebekræftelse samt en depositumsfaktura

Se iøvrigt Sinex Rejsers betingelser vedrørende salg af rejser ved at klike på menu:

PRAKTISK INFORMATION