Rejser til Tibet

Om Tibet

Den gennemsnitlige højde i Tibet er mere end 4.000 meter over havoverfladen, hvilket gør at Tibet har fået tilnavnet Jordens tag.
I Tibet vil man se at det højeste sted i Tibet ligger i Himalaya på grænsen til Nepal og er Mount Everest eller som bjerget hedder i Tibet: Qomolangma.
Selv om Tibet er en autonom provins i Kina, har Tibet sin egen helt specielle kultur, der videreføres af de indfødte Tibetanere.
Der bor ca. 2,3 millioner mennesker i Tibet. De fleste er Tibetanere men mange Han kinesere fra andre dele af Kina er flyttet til Tibet igennem årene.
I Kina er der 56 forskellige befolkningsgrupper og selvom der kun bor 2,3 millioner mennesker i Tibet, er næsten alle befolkningsgrupper repræsenteret i Tibet.
Hovedstaden i Tibet er Lhasa, hvor man som oftest kommer til først. Lhasa ligger i 3.600 meters højde og har et lavere iltindhold i luften end ved jordoverfladen, ca. 35% mindre ilt. Dette er det første man lægger mærke til når man kommer. Man sætter automatisk tempoet lidt ned for ikke at blive forpustet. I løbet af et par dage er man kampklar igen.

Lhasa
Der bor ca. ½ million mennesker i Lhasa, flere om sommeren end om vinteren.
Der er mange turistattraktioner i Lhasa og andre steder i Tibet. De mest kendte er Potalapaldset midt i Lhasa, stedet hvor Dalai Lama igennem årene har boet.
I nærheden findes Norbulingka Paladset, hvor forskellige afdelinger i paladshaven indeholder de forskellige Dalai Lamaers sommerpalads.
Det helligste sted i Tibet er efter sigende Johkang templet midt i Lhasa, der stammer fra det 7. århundrede.
Rundt om templet ligger det berømte Barkhor Marked, der strækker sig ca. 800 m. rundt om templet.
Denne rute kaldes også pilgrimsruten, pga. de mange troende der beder hele vejen rundt.
Ellers er Tibet meget præget af at være en af Buddhismens højborge. Næsten alle Tibetanere følger Buddhismen der her også kaldes Lamaisme.
Alle steder man kommer i Tibet ser man religiøse symboler, og i alle egne af landet finder man mennesker der er i gang med at udføre religiøse handlinger.

Klostre
De mest kendte klostre i Tibet er Johkang templet i Lhasa, Sera, Ganden og Drepung klostrene i Lhasa og omegn.
I Gyantse findes det berømte Palkhor kloster der har den største stupa i Tibet, Kumbum Stupaen der er 35 m. høj og i Shigatze finder man det meget gamle kloster Tashilhunpo, hvor den anden Lama i Tibet, Panchem Lama har holdt til.

Mount Everest
Ca. 8 kilometer fra Mount Everest finder man Rongbuk klostret. Her kan en overnatning i gæstehuset give en storslået oplevelse inden man drager til Base Camp ved Mount Everest.
Kører man i bil fra Lhasa til Mount Everest Base Camp via Gyantse og Shigatze kommer man op i ca. 4.200 meters højde forbi den smukke hellige sø Yamdrok søen samt over det berømte bjergpas Kambala passet der ligger i 5.035 meters højde.
I alt en fantastisk spændende tur igennem bjergene inden man kommer til sletten ved Gyantse og Shigatze. Alle disse ture går mod sydvest i Tibet.

Mount Kailash
Endnu længere væk fra Lhasa ligge det berømte og smukke bjerg Mount Kailash.
Man kan komme til dette bjergområde , ved at fortsætte kørsel mod vest Highway G318, også kaldt ”Friendship Highway” ad S214 forbi Saga og Darchen. Her i disse områder skal være forberedt på mindre komfort og længere gåture.

Mod Øst
Man kan nu, også køre mod øst fra Lhasa for at opleve nogle af de spændende områder og natur i de egne.
Her kan nævnes den smukke Basumtso sø og skovområderne i Lhunang.
I disse områder findes ligeledes en række kendte klostre der er et besøg værd såsom Lama Ling klostret, og Samye Klostret. Derudover findes Yumbulbahakang Paladset og Tradruk templet.
Øst for Lhasa findes også Yarlung Zangbo River Canyon, en af de dybeste kløfter i verden.
Kørsel i disse egne bør foregå i 4 WD. Jeeps.

Bedste tidspunkt
De bedste tidspunkter for for at være i Tibet er om sommeren, hvor de varmeste måneder er juni – september.
Man kan dog sagtens besøge Tibet både i april, maj og oktober måned.
De resterende måneder er kolde, og der kan forekomme dage hvor det er svært at komme frem.

Tibet rundrejse
16 dage

Tibet og Mount Everest Base Camp.
Lhasa, Gyantze og Shigatse
Potala Paladset, Sera Monastry
Togrejse med "Himmelekspressen" fra Lhasa ti Beijing
Priser fra Kr. 29.785,-

Hvad kan man opleve i Tibet

  • Lhasa, Tibets hovedstad
  • Potata Paladset, Tibetansk Buddhismes højborg
  • En helt unik atmosfære
  • Johkang Templet, det helligste sted i Tibet
  • Norbulingka, Dalai Lamas Sommerpapalds
  • Yamdrok Tso, den hellige sø
  • Shigatse, Pachem Lamas hjemsted
  • Mount Kailash
  • Tashihunpo klostret i Shigatse
  • Mount Everest Base Camp
  • Den tibetanske højslette
  • Himmelekspressen, togrejse over den tibetanske højslette

Chengdu - Lhasa ad landevejen

Chengdu i Sichuan til Lhasa, ad landevejen. Kørsel fra Sichuan provinsen ind i Tibet, igennem storslåede naturscenarier, over høje pas, forbi gletschere, over den tibetanske højslette, forbi floder og hellige søer.

Bed om tilbud på rejsen
For eventyrere.

HOTELLER I TIBET

Hoteller i Tibet er af megen forskellig karakter.
I Lhasa findes der nu internationale hotelkæder der har europæisk stjernestatus.
Men hvis man vil opleve Tibet, er det smartere at bo på lokale tibetanske hoteller, der har en indretning og en atmosfære som passer til at rejse i Tibet.
Nogle steder, når man kommer længere væk fra Lhasa, må man regne med at komforten ikke er høj.
Ved Rongbuk klostret, hvis man har overnatning der, kan man komme ud for at måtte dele værelse med flere. Vi bestræber os på at få reserveret dobbeltværelser.
Se hvilke hoteller der tilbydes under den enkelte rejse.

Indrejsetilladelse til Tibet (Tibet permit)

For at kunne rejse til Tibet skal have have en tilladelse af kinesiske myndigheder. Udover at man også skal have et visum til Kina.
Tibet Permit
Udstedes af de kinesiske myndigheder i Kina når man har opnået visum til Kina.
Tager man til Tibet er det bedst at gøre det igennem Kina.
Man kan tage til Tibet via Nepal og Kathmandu. Her kan man i nogle tilfælde opnå Tibet indrejsetilladelse, men det kræver at man har  et kinesisk visum at få dette.
Sinex rejser hjælper med at få udstedt Tibet Permit

Beijing - Tibet (togrejse til Tibet)

Kør med toget ra Beijing til Lhasa "Himmelekspresssen"
Fantastisk smuk togrejse igennem KIna
Oplev Lhasa, Oplev Gyantse og Shigatze i Tibet samt de bedste seværdigheder i Tibet Oplev den specielle atmosfære i Tibet
En eventyrlig rejse
Bed om et tilbud på rejsen

Tog til Tibet "Himmelekspressen"

Togrejsen fra Beijing til Lhasa med “Himmelekspressen” er meget populær.
Togrejsen starter fra den vestlige banegård i Beijing, og bevæger sig først mod sydvest forbi Xi’an i Shaanxi provinsen, videre mod nordvest til Lanzhou i Gansu provinsen og derefter vest igennem Xining i Qinghai provinsen, for herefter at dreje mod syd igennem Golmud i Qinghai provinsen og videre til Lhasa i Tibet.

Togrejsen tager ca. 45 timer, og der er 2 overnatninger i toget inden man når Lhasa.
En fantastisk flot togrejse, hvor den flotteste del af turen er igennem Gansu og Qinghai provinserne, hvor man på strækninger følger Den Gule Flod. Kørsel ind igennem bjergene, langs med dale og floder. Den sidste del fra Golmud til Lhasa, er måske den mest betagende del af turen, hvor man kører over den tibetanske højslette i ca. 4.000,- meters højde, med udstrakte vidder og bjerge i horisonten der bliver højere og højere.  Det højest punkt man kommer over er Tanggula passet i godt 5.000 meters højde. Togvognene er specialbygget, med ekstra iltforsyning, så man gradvis vænner sig til højden.
Synes man at 2 overnatninger i toget er for meget, kan man også starte togrejsen til Tibet i Lanzhou i Gansu provinsen eller i Xining i Qinghai provinsen, man kan da nøjes med en enkelt overnatning i toget.
Sinex Rejser tilbyder overnatning i toget i softsleeperklasse, hvor der er 4 køjer i hver kupe. Køjer med både dyne, lagen og hovedpude.

om transport i tibet

Ved rundrejse i Tibet, kører man i 4WD, hvis man er individuelt rejsende eller på egen hånd. Er det en lille gruppe, mere end 10 personer kører man i en mindre turistbus.

Ved kørsel igennem Tibet må man forvente at de sanitære forhold og toiletforhold er noget primitive. Ved kørsel ud over sletter bliver der gjort holdt, og toiletbesøg vil foregå i det fri. Engangsservietter og alm. afspritning er godt at have med. Dagskørsler vil også indbefatte at man har en lunch box eller på dansk en madpakke med, samt drikkevarer. Normalt vand, da alkohol indtagelse i disse højder ikke er anbefalelsesværdigt.  

Bjergveje i Tibet er sikre nok, og der er rækværk langs med vejene, som vist på billedet. De benyttede chauffører er meget erfarne, og er vant til at køre i bjergene. 

Ring til Sinex Rejser

Vores erfarne konsulenter er klar til at hjælpe med at få den bedste rejse
Ring 33882266

Bestil et møde

Vi holder gerne et møde om rejsemuligheder og om hvordan rejsen kan blive den perfekte oplevelse

Få et uforpligtende tilbud

Send en beskrivelse af hvilken rejse man gerne vil have, og vi giver et uforpligtende tilbud