Shanghai 9 dage
OM REJSEN SHANGHAI 9 DAGE
Super spændende rejse i 8 dage til Shanghai Kinas største metropol, hvor de højeste bygninger i Kina findes.
Shanghai er også gamle dage, og det gamle Kina og det moderne Kina, kan her opleves i skøn harmoni.
Oplev det gamle Shanghai, det super moderne Kina i Pudong bydelen, hvor Kinas højeste hus, Shanghai Tower ligger. Shopping i Shanghai er også en spændende ting, især i området på Nanjing Road, og omkring Peoples Square midt i Shanghai.
Lige udenfor Shanghai ligger de smukke byer Suzhou, byen med de smukkeste haver i Kina, og Hangzhou, med den berømte og beundrede Vestsø.
Disse 2 steder er også en del af denne spændende rejse.
Fuldt udflugtsprogram i Shanghai, Suzhou og Hangzhou er inkluderet.
Rejseperioder og Priser (pris pr. person i delt dobbeltværelse)* | ||||
---|---|---|---|---|
Rejseperiode 2024 - 2025 | 2 personer | 4 personer | 4+ personer | Enkeltværelsestillæg |
Januar - Marts | Fra Kr. 17.428,- | Fra Kr. 16.120,- | Fra Kr. 16.120,- | Kr. 3.025,- |
April - Juni | Fra Kr. 17.428,- | Fra Kr. 16.120,- | Fra Kr. 16.120,- | Kr. 3.025,- |
Juli - August | Fra Kr. 18.523,- | Fra Kr. 17.215,- | Fra Kr. 17.215,- | Kr. 3.025,- |
September - Oktober | Fra Kr. 17.773,- | Fra Kr. 16.120,- | Fra Kr. 16.465,- | Kr. 3.025,- |
November - December | Fra Kr. 17.216,- | Fra Kr. 16.148,- | Fra Kr. 16.120,- | Kr. 3.025,- |
*Ved deltagelse af et ulige antal personer, er der 2 muligheder. Man kan vælge et dobbeltværelse og et enkeltværelse, (man betaler for begge værelser), eller man kan vælge et større værelse med en opredning (bed om pris for denne løsning). En opredning vil ikke være en rigtig seng, men en foldbar seng der sættes op i værelset. Ønsker man et regulært 3 sengsværelse, med 3 rigtige senge, tag venligst kontakt til os.
**Ved individuelle rejser bestemmer man selv datoen for afrejse . Datoen angives på bestillingssiden. Ønskes en rejse af længere varighed, brug bestillingssiden for individuelle rejser med eget program
*** Priser fra, er angivet udfra billigts mulige flypris (1 mellemlanding undervejs) og prisen kan blive anderledes hvis flyselskabet ikke har pladser eller hæver prisen.
PROGRAM
Dag 1 Afrejse fra københavn til Shanghai
Dag 2 Ankomst til Shanghai og indlogering på Hotel
Dag 3 Oplevelser i Shanghai – The Bund – Old Shanghai og Yu Yuan Haven – Shanghai Tower. Sejltur på Huangpu Floden (Akrobatikshow om aftenen som tillæg)
Dag 4 Oplevelser i Shanghai – Shanghai Museum – Tian Zi Fang / Taikan Lu – Emerald Buddha – Marked.
Dag 5 Tur til Suzhou – Den Ydmyge Administrators Have – Silkefabrik no. 1 – Panmen Gate – Grand Kanal – Tiger Hill
Dag 6 Tur til Hangzhou med hurtigtog – Long Jin teplantage – Lin Yin Templet – Old Street Hangzhou (Om aftenen show ved Vestsøen som tillæg)
Dag 7 Hangzhou – sejltur på Vestsøen mm. – med hurtigtog tilbage til Shanghai om eftermiddagen.
Dag 8 Shanghai på egen hånd – tid til shopping og egne oplevelser
Dag 9 Hjemrejse fra Shanghai til København
Ret til ændringer i programmet forbeholdes
INDEHOLDT I REJSEN
- Flyrejse imellem København og Shanghai t/r med internationalt luftfartsselskab på økonomiklasse
- 7 overnatninger i delt dobbeltværelse elle valgt enkeltværelse med morgenmad, 6 i Shanghai og 1 i Hangzhou
- Transfers fra lufthavn til hotel t/r, transfers Banegård – Hotel t/r
- Togrejse med hurtigtog imellem Shanghai og Hangzhou t/r på 2. klasse
- Udflugtsprogram som beskrevet i programmet
- Rejsen assisteres af en engelsktalende kinesisk guide under hele opholdet
- Fortæring: 7 x morgenmad, 4 x frokost, 1 x middag
- Kendte skatter og afgifter betalt
IKKE INDEHOLDT I REJSEN- Visum til Kina
- Rejse- og afbestillingsforsikringer
- Akrobatikshow dag 3
- Forbrug af service på hoteller – såsom internet hvis afgift, telefoni, minibar, porters, vask af tøj mm.
- Måltider udover morgenmad
- Drikkevarer
- Overvægt af bagage ved flyrejser – i henhold til luftfartsselskabers regler
SE HELE PROGRAMMET
Dag 1
København.
Afrejse fra København
Dag 2
Shanghai.
Mellem København og Shanghai er der en tidsforskel på +7 timer (+6 timer, når det er sommertid).
Ankomst til Shanghai’s elegante Pudong lufthavn, hvor den assisterende kinesiske guide (engelsktalende) står og venter. Herefter transport til hotellet og check in. Normalt vil resten af dagen være til afslapning.
Dag 3
Shanghai
Dagen starter med en tur til den berømte havnefront The Bund. Her ligger de gamle bygninger opført i tiden omkring 1890 og op til slutningen af 1930.
Bygningerne er europæisk inspirerede og er i de fleste tilfælde også opført af udenlandske firmaer, der slog sig ned i Shanghai. Særligt the Bund nr. 7, har interesse, her finder du Store Nord’s første hovedkvarter i Shanghai, bygget i 1906.
Herefter går turen til det gamle Shanghai, hvor den gamle have fra Ming tiden Yu Yuan haven besøges. Et typisk eksempel på en kinesisk have opført af en rigmand der havde tjent under Ming kejseren.
Det gamle Shanghai er også en stor bazar, med at hav af små gader med forretninger. Der bliver tid til at være på egen hånd, inden der spises frokost i området.
Efter frokost går turen til den anden side af Hunagpu floden, floden der deler Shanghai i en øst del og en vest del.
Vi tager til Pudong siden af floden, hvor de største og højeste huse i Kina findes.
Vi tager op i det højeste af dem alle, Shanghai Tower hvor målet er udsigtsplatformen ca. 550 meter oppe. Her breder en fantastisk udsigt sig ud, hvor man får et panoramavue over Shanghai.
Turen går herefter tilbage til Puxi siden af floden, hvor du skal opleve en sejltur på den berømte Huangpu flod. Der sejles ned ad floden og man får et storslået udsyn til alle bygningerne langs med floden.
Her får du virkelig øje på hvilken spændende arkitektur der arbejdes med i Shanghai.
Herefter er der middag, og der køres tilbage til hotellet.
Om aftenen, kan man mod en merpris opleve et utroligt flot akrobatikshow. Dette aftales med rejselederen i Shanghai.
Dag 4
Shanghai
Om morgnen køres til Shanghai Museum, midt i Shanghai på Peoples Square.
Museet indeholder flere forskellige udstillinger af kinesisk kultur, samt hvilke smukke produkter det kinesiske samfund har fremstillet igennem tiderne.
Tiden går hurtigt i museet, men efter ca. 1½ time kører vi videre til Tian Zi Fang i Taikan Lu.
Et meget specielt område i Shanghai, hvor det meste stammer fra koncessionstiden efter opiumkrigen i 1842. Et sted med snævre gader og en helt speciel atmosfære. Der spises frokost i nærheden af Taikan Lu.
Efter frokost går turen til et tempel, hvor den berømte Jade Buddha, eller Emerald Buddha findes.
Templet er et traditionelt opbygget Buddhistisk tempel, men det specielle her er de meget smukke Buddha figurer udført i hvid jade.
Stedet valfartes til af mange mennesker hver dag. Du får mulighed for at bevæge dig rundt i templet på egen hånd og se alle de spændende klenodier der findes her.
Dagen sluttes af med en tur til et godt marked, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer. Efter et par timer her opsamling og kørsel til hotellet.
Aftenen er på egen hånd, hvor du får mulighed for at prøve dit ny lærte kendskab til Shanghai af, og begive dig ud i aftenlivet i denne fantastiske by.
Dag 5
Shanghai – Suzhou – Shanghai
Efter morgenmad på hotellet, tager vi med vores private kørsel på en tur til Suzhou.
Suzhou kan dateres ca. 2.500 år tilbage i historien. Byen er også blevet kaldt Østens Venedig af Marco Polo da han besøgte byen omkring 1280.
Køreturen bringer os igennem landbrugsområder med rismarker og dambrug, og vi når Suzhou efter ca. 1½ time.
I Suzhou starter vi med at besøge en af de smukkeste og mest berømte haver i Kina, nemlig Den Ydmyge Administrators Have.
Haven er meget stor, og alle aspekter af kinesisk havekunst er indarbejdet i haven. Vi bruger ca. lidt over 1 time til at gå igennem haven og se de smukke pavilloner, der hver især har haft deres egen funktion, ofte tilegnet de forskellige årstider.
Suzhou er Kinas Silkeby nr. 1, og vi skal naturligvis også se hvordan man fremstiller og forarbejder silke, lige fra de nyfødte silkeorme til de smukke færdige produkter.
Vi kører til Silkefabrik nr. 1 i Suzhou, hvor der selvfølgelig også er mulighed for at købe ægte silke, hvis man har lyst til det. Der spises frokost i nærheden af fabrikken.
Næste mål er at se den gamle Panmen Port, der er en del af fæstningsanlægget omkring det gamle Suzhou. Porten er speciel, idet den både er port for de der kom ad landevejen og for de der kom sejlende.
Portanlægget er snedigt anlagt, hvis en fjende ville trænge ind, da kunne man indelukke fjenden og gøre det af med ham.
Fra Panmen Porten sejler vi videre i en lille båd på Grand Canal, der løber igennem Suzhou. Vi sejler ca. ½ time.
Vores næste mål er at bestige Tiger Hill og se den gamle pagode på toppen af det lille bjerg. Pagoden på toppen hælder en del, og minder om det skæve tårn i Pisa. Herefter er der kørsel tilbage til hotellet i Shanghai. Aften er på egen hånd.
Dag 6
Shanghai – Hangzhou
I dag skal vi forlade vore hotel i Shanghai for en enkelt nat. Vi skal en tur til Hangzhou.
Vi skal også prøve at køre med et af de nye højhastighedstog i Kina, et tog der kører med omkring 310 km. i timen.
Vores tog afgår kl. 10 og allerede kl. 10:49 er vi i Hangzhou, efter at have tilbagelagt 160 km.
Ved banegården i Hangzhou står vores kørsel og venter på os, hvorefter vi kører til vores frokoststed.
Efter frokost kører vi lidt udenfor Hangzhou, for at besøge den berømte teplantage Long Jin teplantagen. Teplantagen ligger imellem små bjerge og bakker og hele dalområdet er bevokset med tebuske op og ned af siderne.
Vi får en gennemgang af hvad grøn te er, og smager selvfølgelig også, og dette er den fineste grønne te der produceres i Kina.
Forårsplukningen er den bedste kvalitet, og de ypperste blade fra denne plukning blev altid i gamle dage givet til kejseren.
Teen eksporteres ikke, da hele produktionen med lethed kan afsættes i Kina.
Efter teplantagen, køres ind mod Hangzhou igen, og vi skal se det gamle Lin Yin tempel, der kan dateres tilbage til omkring år 200.
Dele af templet har været brændt flere gange, og blev under kulturrevolutionen i Kina fra 1966 til 1976 også udsat for hærværk. Alligevel fremstår templet i dag som et af de smukkeste templer i Kina, med utrolig smukke Buddha figurer og andre klenodier.
Herefter bliver der tid til at være på egen hånd i det gamle Hangzhou, og den spændende handelsgade i området.
Check in på hotellet.
Middag, og efter middagen skal vi opleve et smukt show på Vestsøen. Showet hedder Impression of West Lake. Showet foregår for det meste på selve søen.
Showet er iscenesat af den berømte kinesiske instruktør Zhang YiMou. Zhang Yimou er også den instruktør der stod for åbningshøjtideligheden til de olympiske lege i Beijing i 2008.
Herefter tilbage til hotellet.
Dag 7
Hangzhou – Shanghai
Er man i Hangzhou, skal man selvfølgelig sejle en tur på den berømte Vestsø.
Dette gør vi naturligvis også, så efter morgenmad og check ud fra hotellet, kører vi til Vestsøen for at stige ombord i vores turbåd.
Søen er omgivet af lave bjerge, hvor pagoder og pavilloner titter frem imellem bevoksningen. Forskellige sagn og historier knytter sig til broer og pavilloner ved søen, og der fortælles om dem alle.
Efter sejlturen, tager vi forbi et lille smukt hus og haveanlæg, der ligger lige ned til søen. Stedet er unikt, og man tænker hvor dejligt det må have været at bo dette sted.
Stedet har også en anden historie, idet det under den japanske besættelse af Kina, fra 1937 til 1945 blev brugt som japansk hovedkvarter i Hangzhou.Herefter spises frokost.
Kl. 14 tager vi med hurtigtoget tilbage til Shanghai, hvor vi ankommer 14:49, og igen er 160 km. tilbagelagt på ingen tid.
I Shanghai venter vores kørsel, og vi kører til hotellet, som er det samme som før vi tog til Hangzhou og checker ind.
Aften er på egen hånd.
Dag 8.
Shanghai
Efter et hekstisk program med mange store oplevelser, er dag 8 afsat til egne oplevelser. Det kan være man gerne vil shoppe, eller man vil se en seværdighed der ikke var med i programmet.
Dag 9
Shanghai – København
Hjemrejsedag.
Hotellets forlades ved 9:30 tiden, og der køres til Shanghai Pudong Lufthavn.
Herefter er der flyvning til København
Man er i København samme aften
Hoteller
Hvordan er vejret i Shanghai
grader celcius | Jan. | Feb. | Mar. | Apr. | Maj. | Jun. | Jul. | Aug. | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Temp. H/L | 8/0 | 9/2 | 13/5 | 19/11 | 24/16 | 27/20 | 32/25 | 32/25 | 27/20 | 22/15 | 17/9 | 11/2 |
Nedbør mm | 39 | 59 | 81 | 102 | 115 | 152 | 128 | 133 | 156 | 61 | 51 | 35 |
Nedbør dage | 11 | 12 | 14 | 15 | 15 | 15 | 12 | 11 | 13 | 12 | 11 | 11 |
OM SUZHOU
Suzhou ligger godt 100 km fra Shanghai, men kan nås på ca. 25 minutter med de superhurtige tog, der kører imellem Shanghai og Suzhou.
Suzhou er Kinas Silkeby nr. 1, og hvis man vil købe silke er dette stedet.
Suzhou er efter signende mere end 2500 år gammel, gamle broer, kanaler leder til at byen er kaldt Østens Venedig, ja selv Marco Polo beøgte byen i det 14. århundrede.
De smukkeste haver i Kina findes i Suzhou, og især Den Ydmyge Administrators Have er berømet over alt. Andre spændende haver er Garden of Nets, der tilbyder aftenunderholdning, med traditionelle kinesiske instrumenter
Suzhou er et af Kinas helt store turistmål, og en naturlig del af denne rejse til Shanghai og omegn.
OM SHANGHAI
Kinas berømte metropol i det østlige Kina. Shanghai er byen hvor de højeste huse i Kina findes. Især det flotte Shanghai Tower der er 620 meter højt, og er vel verdens anden højeste bygning. Denne rejse vil også bringe en op i toppen af denne bygning.
Shanghai er Kinas nyere historie, en lille by ved havet der er blevet en ægte metropol i Kina, med mere end 25 millioner mennesker.
Shanghai har en fantastisk historie bundet til de sidste 170 år, startende med koncessionstiden, hvor udenlandske magter herskede i hvert deres område af Shanghai, indtil byen udvikler sig til et finanscentrum med en fantastisk økonomi.
Men der er også gamle historiske områder i Shanghai, så man kan se hvor byen kommer fra, smukke parker og spændende forskellige kvarterer, der har hver deres historie.
Lige udenfor Shanghai ligger de oldgamle byer, med et hav af kanaler, gamle smukke haver og meget meget mere.
OM HANGZHOU
Hangzhou, by og hovedstad i Zhejiang sheng (provins), Kina. Byen ligger i den nordlige del af provinsen på den nordlige bred af Qiantang-flodens udmunding i spidsen af Hangzhou-bugten.
Det har vandkommunikation med det indre af Zhejiang mod syd, er den sydlige endestation af Canal Grande og er forbundet med netværket af kanaler og vandveje, der dækker Yangtze-floden (Chang Jiang) deltaområdet mod nord.
Byen ligger ved den østlige fod af en naturskøn række af bakker, Tianmu-bjergene, og ved bredden af den berømte Xi (vestlige) sø, fejret i poesi og malerier for sin skønhed og et yndet kejserligt tilflugtssted
Omdrejningspunktet for et besøg i Hangzhou er den smukke Vestsø (Xī Hú), omkring hvilken en stor del af den ældste del af byen er centreret. Omgivet af bakker og historiske templer dækker denne store sø et område på næsten seks kvadratkilometer. Andre store seværdigheder er Lin Yin Templet samt et besøg på en af de mange kendte teplantager i Hangzhou og omegn.