Sinex Rejsers Betingelser
Bestilling af rejse:
Aftalen er bindende for begge parter, når depositum minimum 25 % af rejsens pris er rettidigt modtaget. I nogle tilfælde kan depositum være højere hvilket vil fremgå af fakturaen der fremsendes.
Med indbetaling af depositum bekræfter kunden samtidig at have accepteret de skriftligt meddelte og/eller de i medsendte katalog oplyste vilkår for rejsen.
Stemmer den modtagne ordrebekræftelse ikke overens med det bestilte, skal der straks rettes henvendelse til Sinex Rejser.
Er depositum ikke indbetalt inden den angivne frist, bortfalder aftalen. Dog anmodes der om at Sinex Rejser kontaktes, såfremt rejsen ikke ønskes.
Rejseinformation
Sinex Rejser sender sammen med ordrebekræftelsen en depositumsfaktura samt information om hvornår slutbetaling af rejsen skal finde sted. Udførlige rejseinformationer, flybilletter og vouchers fremsendes senest 14 dage før afrejse. Den rejsende har pligt til at gennemlæse det fremsendte og straks vende tilbage til Sinex Rejser, hvis de fremsendte oplysninger ikke stemmer overens med det aftalte.
Betaling af rejsen
Betaling af depositum for accepteret tilbud skal finde sted senest 3 dage efter indgåelse af aftale. Der kan forekomme en anden tidsfrist, dette vil fremgå af fakturaen. 70 dage før afrejse skal slutbetaling finde sted. Ved manglende indbetalinger har Sinex Rejser ret til at annullere aftalen. I det tilfælde vil reglerne omkring afbestilling for fastsættelse af beløb træde i kraft, se senere om dette. Købes rejsen mindre end 70 dage fra afrejsetidspunkt er hele rejsens beløb forfaldent til betaling senest 3 dage efter indgåelse af aftale.
Covid-19
Omkostninger forbundet med vacciner, kontrol- og test af Covid-19 afholdes af kunden selv. Sinex Rejser er ikke ansvarlig for evt. påført karantæne eller nægtelse af indrejse i et land og deraf afledte omkostninger, som påføres kunden af forskellige myndigheder, herunder nægtelse af ombordstigning på fly. Det er kundens eget ansvar at sørge for at have vacciner, testcertifikater mm. i orden inden afrejse, ud fra de retningslinjer som enhver myndighed eller flyselskab kræver i forbindelse med en rejse. Det er kundens eget ansvar at holde sig orienteret og ajour med de forordninger og rejsevejledninger der er udstukket af myndighederne, dette gælder også for retningslinjer fra myndigheder i de lande der rejses i.
Bestilling Fly og Hotel:
Individuelle bestillinger fly og hotel, vil i tilbuddet indeholde et tilbud gældende til dato.
Accepteres tilbuddet, er det forudsat, at indbetaling af det fulde beløb for rejsen er gjort senest på denne dato. Vil fremgå af fremsendte faktura.
Flybooking:
Der er angivet en dato for hvor længe flybookingen er gældende.
Det er Luftfartsselskabet der sætter denne dato. Overskrides datoen uden at man har accepteret flybookingen, er den ikke gyldig længere, og der skal laves en ny flybooking.
Ved ny flybooking er den afgivne pris ikke gyldig længere, og der skal beregnes et nyt tilbud.
Flybilletter:
Indeholder tilbuddet individuelle flybilletter, vil der være en udstedelsesfrist for tilbudte flybilletter.
Det forudsættes at flybilletter er betalt inden udstedelse, og der vil derfor blive fremsendt faktura for billetter således at indbetaling kan indgå til Sinex Rejser forud for udstedelse af flybilletter.
Er indbetaling for flybilletter ikke indgået til Sinex Rejser forud for udstedelse af billetter, udstedes billetter ikke og den tilbudte pris for flybilletter er ikke gældende længere.
Ønsker man at fastholde flyrejsen skal en ny booking foretages. Herved kan den tidligere tilbudte pris ændre sig.
Flytilbud mere end 320 dage ud i fremtiden vil altid være en ca. pris. Sinex Rejser beder om navne på de rejsende i forbindelse med udstedelse af flybilletter. Det er kundens ansvar at oplyse korrekt navn til Sinex Rejser i forbindelse med udstedelse af flybilletter. Er navnet af kunden oplyst forkert til Sinex Rejser må kunden selv betale omkostninger i forbindelse med at få navnet ændret. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at købe en helt ny flybillet.
Slutbetaling:
Depositum forfalder til betaling 48 timer efter modtagelse af faktura.
Flybilletter betales forud for udstedelse. Dato for indbetaling af beløb for flybilletter vil fremgå af tilbud.
Restbeløb forfalder til betaling 70 dage før afrejse. Hvis rejsen bestilles senere end 70 dage før afrejse, forfalder hele beløb til betaling 48 timer efter modtagelsen.
Indbetaling:
Check, Kontant eller Bankoverførsel (husk at oplyse faktura nr.).
Aflysning
Sinex Rejser har ret til at aflyse rejsen af følgende årsager: Katastrofer, krigshandlinger, uroligheder, strejke og lignende i hvilke tilfælde Sinex Rejser er forpligtet til snarest at underrette de tilmeldte rejsedeltagere.
Såfremt der ikke er den fornødne tilslutning, så er rejsearrangøren berettiget til at aflyse indtil 21 dage før afrejse.
Gebyr for udarbejdelse af tilbud
Der opkræves et gebyr på kr. 350,- for udarbejdelse af tilbud på individuelle rejser.
Undtaget for dette er køb af grupperejser hvor der gives tilbud på tillægsydelser som udflugter, samt ekstra dage på de lokationer som rejsen går til.
Undtaget for dette er tilbud på Sinex Rejsers i forvejen beskrevne individuelle rejser, samt tillægsydelser som udflugter og tillægsdage på de lokationer som rejsen går til.
Gebyr for ændringer efter indgået aftale
Gebyr ved ændring af rejse mere end 1 måned før afrejse kr. 400 pr. ændring.
Gebyr ved ændring af rejse mindre end 1 måned før afrejse kr. 800 pr. ændring.
Flybilletter der er udstedt ændres kun i henhold til regler for flybilletter og gebyr beregnes i henhold til luftfartsselskabets afgift for ændring, I det fleste tilfælde kan udstedte flybilletter ikke ændres.
Prisændringer:
Rejsearrangøren er berettiget til at fremsende opkrævning på prisforhøjelse i tilfælde af stigende transport og indkvarteringsomkostninger samt ændrede valutaforhold.
For grupperejser skal gyldig prisforhøjelse skal være kunden i hænde senest 21 dage før afrejse.
Såfremt forhøjelsen er større end 8 %, er kunden berettiget til at hæve handlen og få det fulde indbetalte beløb retur.
For Flybilletter tages der altid forbehold for prisen helt op til udstedelsesdatoen, idet luftfartsselskaber kan ændre et olietillæg eller anden afgift umiddelbart før billetudstedelse.
Forhøjelse af olietillæg eller anden afgift vedrørende flybilletter faktureres til kunder.
For rejser bestilt mere end 11 måneder før afrejsedato, kan det forventes at der vil komme en prisregulering ca. 3 måneder før afrejse.
Tillæg:
Hvis man rejser alene, betales enkeltværelsestillæg.
Fortrydelse:
Ved køb af pakkerejser gælder ingen fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 samt §7 stk. 2 nr. 5, der undtager personbefordring fra forbrugeraftalelovens anvendelsesområde.
Afbestilling:
Nedenstående er generelle betingelser for afbestilling.
Disse kan være anderledes ved individuelle tilbud i henhold til betaling overfor trediepart af bestilte ydelser. Der vil da i det individuelle tilbud være en angivelse af afbestillingsfrister.:
Indtil 70 dage før afrejsen: Afbestillingsgebyret svarer til det beløb der er indbetalt på annulleringstidspunktet. Som regel vil det være det indbetalte depositum, men det kan også være højere helt op til rejsens fulde pris begrundet af hvad der er betstilt, flybillletter og underleverandørernes afbestillingsbetingelser. Afbestillingsforsikring refunderes ikke.
Fra 70 dage til 15 dage før afrejsen: Afbestillingsgebyr på 85% af den totale pris, samt evt. afbestillingsforsikring
Mindre end 15 dage før afrejsen: Rejsens fulde beløb er tabt
Udstedte flybilletter kan ikke refunderes
Udeblivelse, uudnyttede ydelser m.v.:
Har kunden ikke afbestilt rejsen, og/eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan kunden ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, som f.eks. gyldigt pas, nødvendige visa og vaccinationsattester etc., har arrangøren ret til at beregne sig den totale pris for rejsen.
Hvis kunden udebliver fra anførte transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de uudnyttede ydelser