Det Ukendte Kina Hunan - Guizhou og Guangxi provinserne

Det Ukendte Kina

Hunan - Guizhou - Guangxi 15 dage

En fantastisk rejse til egne af Kina som ikke mange har været i.
Sinex Rejser udbyder denne lækre rejse til det vi kalder det ukendte Kina. 3 provinser i samme rejse, der supplerer hinanden godt, med unikke oplevelser.
Hunan provinsen, med de fantastisk nationalparker.
I området omkring Zhangjiajie, hvor de enestående Skywalks i glas findes. Få fornemmelsen af at gå på skyerne, samtidig med at landskaberne både under en og ud for en er utrolig smukke.
Oplev verdens længste svævebane, og føl friheden når man svæver igennem bjergene.
I det sydlige Hunan findes Phoenix Town eller Fenghuang, som den rigtigt hedder. En af Kinas mest idylliske byer, med huse på pæle ud over floden.
Guizhou, er virkelig Kina på landet, og befolkningen er meget traditionsrige, minoritetsgrupper i Kina, Miao, Dong, Shui, Bouyei med flere, der alle har deres specielle levevis og skikke. Der er det kort skørtede Miao folk, og ikke langt fra dem findes de lang skørtede Mioa folk.
Smuk natur, og gamle træbygninger og broer pryder landskaberne. Det er vandmøllernes paradis.
I det sydlige Guizhou på grænsen til Guangxi, findes de smukkeste rismarker i verden. Rismarkerne i Longshen ligger i lag op af de lave bjerge, smukt vedligeholdte igennem mere end 500 år. Stedet kaldes også Dragens Rygrad.
I Guangxi ligge Guilin, der danner ramme om rejsens afslutning. Guangxi, med de store marker af lotusblomster, og de skønne områder med limstensbjerge beklædt med bambus, er et idyllisk og spændende område, hvor man får en perfekt afslutning på denne fantastiske tur igennem Det Ukendte Kina.

Highlights

  • Besøg Kina på landet
  • Gamle byer, vandmøller og lokalbefolkning
  • Nationalparken i Zhangjiajie
  • Fenghuang i Hunan Provinsen
  • Smukke naturoplevelser i det ukendte Kina

Hoteller

Zhangjiajie
Zhangjiajie International Hotel (Santa Domingo) – http://www.zjjihotel.com/

Fenghuang
Grand Phoenix Hotel http://www.phoenixgrand-hotel.com/

Zhenyuan
Qiujiang Wandu Hotel NA
Zhouda St, Zhenyuan Xian, 镇远 Guizhou Sheng, Kina, 557700 +86 21 3406 4884

Kaili
Grand Metropark Hotel Kaili https://en.hkctshotels.com

Rongjiang
Rongjiang Hotel NA
No.41, North Linjiang Road, Rongcheng District, 522000 Jieyang, China

Zhaoxing
Yinji Zuimei Youyi Hotel N/A
Address: Zhaoxing Town, Liping County, Qiandongnan Tel: +86-855-6333888

Sanjiang
Jolie Vue Boutique Hotel Sanjiang N/A
Address: No.15, Jiangfeng Road, Guyi Town, Sanjiang Tel: +86-772-8626688

Guilin
Guilin Bravo Hotel http://www.guilinbravohotel.com/

Shanghai
Airport Hotel Shanghai http://www.dzairporthotel.com/index_en-us.html

Det Ukendte Kina

Dag 1:
København

Forslag til rejserute via Beijing.
Afrejse med luftfartsselskab til Beijing International Airport.
Natten tilbringes ombord på flyet.
SAS flyver direkte til Beijing fra København, og er anbefalet til denne rejse

Dag 2
Beijing – Zhangjiajie

Fortæring: L
Ankomst til Beijing International T3
Modtagelse ved lokal guide, og kørsel til byen for at spise frokost.
Derefter tilbage til lufthavnen for at tage med CA1359 til Zhangjiajie kl. 18:35. (Mad ombord på flyet).
Ankomst til Zhangjiajie kl. 20:55. Kørsel til hotel og Check In.

Dag 3
Zhangjiajie

Fortæring: B, L, D
Morgentur til den berømte og smukke BaoFeng Sø, der ligger gemt imellem de smukke bjerge. Søen er på 30 Hektar, og har en gennemsnitsdybde på 72 meter, med største dybde på næsten 200 meter. Der sejles en tur på den smukke sø.
Herefter frokost og tur til Zhangjiajie National Forrest Park og Tianzishan Natural Reserve, et af de smukkeste steder i Kina, med meget flotte landskaber og udsigter.
Der er her mulighed for at få en naturoplevelse i nogle fantastiske omgivelser. Parken indeholder bl.a. Yuanjiajie, smukke plateaubjerge, hvor man har følelsen af at gå på skyer.
Al transport i parken forgår med busser fra sted til sted, hvor busser kører i pendulfart imellem de forskellige seværdigheder. Der stiges op til det højeste udsigtspunkt med den berømte Bailong udsigtselevator, der løfter en 326 meter til toppen af bjerget, hvorfra man har en fantastisk udsigt.
Hele området dækker et areal på ca. 100 Km2.

Dag 4
Zhangjiajie

Fortæring: B, L, D
Om morgnen tur til ”Golden Whip” stream naturområdet.
Herefter besøg til Tianmenshan Mountain, med verdens længste svævebane, 7200 meter. Turen varer ca. 40 minutter. Svævebanen starter ”downtown” Zhangjiajie og ender på Tianmenshan bjerget i en højde af ca 1.800 meter. (Svævebanen er bygget af et firma fra Schweiz/ Frankrig i 2007).
Herefter gåtur til Wuling udsigtsområdet.
Efter nedkørsel med svævebanen afgang til Tianzishan naturområdet hvor hotellet ligger.
Middagsmad og afslapning på hotellet.

Dag 5
Zhangjiajie – Fenghuang

Fortæring: B, L, D
Kørsel fra Zhangjiajie til Fenghuang. Køreturen varer ca. 5 timer.
Undervejs stoppes i Furong, en gammel by, ca. 1000 år gammel, velbevaret i gammel kinesisk stil, med små snørklede gader. Byen blev især kendt under kulturrevolutionen som kulisse for mange af tidens traditionelle kinesiske film.
Midt på eftermiddagen ankommes til Fenghuang.
Resten af dagen på egen hånd.

Dag 6
Fenghuang

Fortæring: B, L, D
Dagen tilbringes i Fenghuang Town (Phoenix Town), der beskrives som en af de smukkeste byer i Kina. Fuglen Phoenix er en opdigtet fugl der symboliserede kejserinden i det gamle Kina.
Byen ligger ved Tuo Jiang floden, hvor et smukt sceneri udspiller sig, med gamle træhuse der ligger helt ud til flodbredden.
Bådtur på Tuojiang floden.
Der er mange spændende områder af byen der kan besøges, hvilket er bedst at aftale med den lokale guide. Især en aftentur i den gamle bydel anbefales.

Dag 7
Fenghuang – Tongren – Zhenyuan

Fortæring: B, L, D
Fra morgenstunden køres der mod Tongren.
Vejen lægges forbi Kinas sydlige Store Mur. Den blev bygget fra 1554 til 1622. Muren er omkring 550 kilometer lang. Muren blev bygget under Ming Kejserperioden (1368 – 1644), for at stabilisere Ming kejsernes magt i området over den store lokale befolkningsgruppe Miao-folket.
Derefter køres der videre mod Zhenyuan. Zhenyuan, en gammel by fra ca. 202. Ligger idyllisk ved Wuyang floden, i smukke bjergomgivelser.
Eftermiddagen bruges på bytur for at udforske den gamle del af byen.
Om aftnen er der arrangeret et familiebesøg, hvor man kommer tæt på den lokale befolkning.

Dag 8
Zhenyuan

Fortæring: B, L, D
Formiddags sejltur (2 timer) på Wuyang floden, der snor sig smukt igennem landskabet, som inkluderer Øvre og Nedre Wuyang Canyon, Yuntai bjerget, Heichong Kina Fir floden, Flyvende skyers klipper og selvfølgelig igennem selve byen Zhenyuan.
Om eftermiddagen besøges Black Dragon Cave bygget på en klippesats. Et ca. 21.000 m2 stort, center for Daoisme, Buddhisme og Konfucianisme.
Stedet er arkitektonisk unikt, bygget under Ming dynastiet og udbygget under Qing dynastiet (1644 – 1911). Stedet består af 6 afdelinger, Black Dragon Cave, Ziyang Akademiet, Zhongyuan Buddhist Templet, Paladset for Langt Liv, De Bedenes Bro samt Lotus Blomstrings Pavillonen.
Stedet er bygget i harmoni mellem kinesisk arkitektur og naturen.
Derefter tilbage til hotellet og middag.

Dag 9
Zhenyuan – Kaili

Fortæring: B, L, D
Efter morgenmad kørsel mod Kaili.
På vejen besøges en landsby hvor Gejia minoritesfolket bor. Denne minoritetsgruppe er især kendt for deres smukke Batik produkter, hvor man får mulighed for at se udførelsen.
Videre kørsel til Kaili, der er hovedstaden i Guizhous sydøstlige autonome styre for Miao- og Dong folket.
Ankomst til Kaili og frokost.
Eftermiddagstur ( 1 times kørsel) til Qingman Miao landsbyen.
Gåtur i byen og besøg hos en lokalfamilie.
Derefter besøges Shiqiao Miao landsbyen, hvor man vi skal se hvordan befolkningen laver traditionelt papir af træbark. Rundtur i byen.
Middagen er en traditionel Miao minoritets middag. Syrnet suppe i Hot Pot.

Dag 10
Kaili – Rongjiang

Fortæring: B, L, D
Om morgenen en kort køretur fra Kaili langs med Bala floden til Jidao ”Lang Nederdel” Miao landsbyen.
Man bliver dybt imponeret og bjergtaget af byens traditionelle træhuse. Herefter er der byrundtur for at se mere.
Der bliver arrangeret en musik- og danseforestilling. Der bliver ligeledes fremvist hvordan den traditionelle måde at væve og spinde på foregår.
Efter gå turen (med bus) videre til Datang ”Kort Nederdel” Miao landsbyen ved foden af Leigong bjergene.
Man modtages af de venlige byboere, der straks serverer et glas af deres specielle vin inden man kommer ind i byen.
Byen er imponerende og folkets dragter med sølvornamenter, er helt enestående.
Gåtur i byen for at se deres berømte opbevaringshuse og smukke trækonstruktioner.
Om eftermiddagen køres der langs med Leigong bjergene, hvor det ene smukke scenarium kommer efter det andet.
På vejen gøres holdt for at gå en tur og bl.a. se de smukke terrasser hvor der dyrkes ris.
Ved aftentid ankomst til Rongjiang, hvor der spises middag og overnattes.

Dag 11
Rongjiang – Zhaoxing

Fortæring: B, L, D
Formiddagskørsel til Basha Miao landsbyen, der er kendt for mændenes specielle hårstil, tøj og kvindernes skinnende tøj, der er forårsaget af brugen af æggehvide.
Der bliver tid til gåtur i denne primitive landsby, hvor livet synes upåvirket af den moderne tid vi lever i.
Der spises frokost her.
Om eftermiddagen kommer man til Zhaoxing, den største Dong- minoritetsby i Kina. Her bor mere end 5.000 Dong folk, fordelt på omkring 800 familier. Byen har 5 trommetårne, der hver især er symbolet på de 5 klaner som Dong familierne er opdelt i.
I det omkringliggende landskab kan man opleve smukke terrasser med rismarker. I byen foruden trommetårnene findes den smukke overdækkede bro.
Om aftnen overværes korsang udført af Dong folket.

Dag 12
Zhaoxing – Sanjiang

Fortæring: B, L, D
Om morgnen besøges kort Tang’an, Dong landsbyen, der er kendt som den mest primitive Dong by i Kina. Husene langs med floden giver et fantastisk skue. Et sted for de der gerne vil leve som, tilbage til naturen.
Derefter kørsel til dagens bestemmelsessted, Sanjiang.
På vejen kommer vi forbi Chenyang og Chenyang broen, en overdækket bro der er en af de største af slagsen i Kina. Broen er beskyttet af Kinas organisation for bevaringsværdige bygninger.
Området omkring Chenyang er et af de smukkeste steder i området, med rismarker, vandmøller, broer, trommetårne og terrasser.
Sidst på dagen ankomst til Sanjiang.

Dag 13
Sanjiang – Longji – Guilin

Fortæring: B, L, D
Efter morgenmad, kørsel til Longji, hvor man endnu en gang kan nyde de smukke risterrasser, se etniske grupper som Zhuang og Yao samt smage det lokale køkken.
Senere til det smukkeste sted af alle, hvad angår risterrasser, Longshen, ca. 100 kilometer fra Guilin.
I dette område, der er vidt beskrevet overalt i Kina, findes ca. 66 km2 risterasser, hvis lige ikke findes andre steder.
Risterasserne her i Heping distriktet, er ofte også nævnt som ”The first wonder in the world”, og er et af de smukkeste scenarier i Guangxi provinsen.
Risterrasserne blev bygget under Yuan dynastiet, (1271 – 1368), og først endelig færdiggjort under Qing dynastiet, (1644 – 1911). Stedet symboliserer den visdom og harmoni som er skabt af Zhuang folket igennem tiderne.
Risterrasserne er anlagt som højt i omkring 1180 meters højde og går ned til 380 meters højde.
Slutmålet for dagens tur er Guilin, hvor der spises middag og overnattes.

Dag 14
Guilin – Shanghai

Fortæring: B
Efter morgenmad køres til lufthavnen for at flyve til Shanghai.
Efter ankomst til Shanghai kørsel til hotel og Check in.
Resten af dagen på egen hånd.

Dag 15
Shanghai – København

Fortæring:
Kl. 10:30 kørsel til Shanghai Pudong Lufthavn.
Afgang med SAS SK998 kl. 14:20 til København.
Ankomst København kl. 19:20.

Rejseinformation

Fantastiske landskaber, ubeskrivelige landsbyer, spændende lokalbefolkninger, hjemstedet for kinesisk Moutai (Forædlet rissbrændevin)

En fantastisk rejse til et Kina, der er helt anderledes end andre steder i Kina. En Kinarejse der skal opleves!

Videopræsentation Fenghuang

Den smukke bjergsø Baofeng søen i Zhangjiajie

Fenghuang - Phoenix Town - passager over Toujiang floden

Piger af Miao folket fra Datang, hvor der gås med kort nederdel

Landskaber med smukke rismarker overalt i Guizhou

Zhaoxing i Guizhou, den største Dong landsby i provinsen

Fenghuang

Zhaoxing (Dong Village)

Xijiang (Miao Village)

Long Ji rismarker i terrasser

Rismarker og lave pukkelbjerge i omegnen af Guilin og Li floden

Tilmeld til Nyhedsbrev.

Udfyld venligst formular til højre, for at modtage Sinex Rejsers Nyhedsbreve.

Tak for tilmelding

Sinex Rejser
Vester Farimagsgade 1
1606 København V.
Tlf.: 33882266
rejser@sinex.dk

Sinex Rejser er medlem af Rejsegarantifonden

tilbage til Det Ukendte Kina

Det Ukendte Kina Udflugter

Bestil rejse

Bestilling af rejse med Sinex Rejser

Angiv venligst nedenstående informationer vedrørende den rejse man gerne vil bestille

Vi sender indenfor 24 timer en ordrebekræftelse samt en depositumsfaktura

Se iøvrigt Sinex Rejsers betingelser vedrørende salg af rejser ved at klike på menu:

PRAKTISK INFORMATION