Beijing - Suzhou - Hangzhou - Shanghai 12 dage

Beijing - Hangzhou - Suzhou - Shanghai 12 dage dage

Det smukke Kina

Beijing - Hangzhou - Suzhou - Shanghai 12 dage

Vi begynder i Beijing, hvor vi besøger de berømte seværdigheder og bestiger den store mur.

Efter dejlige dage i Beijing tager vi videre til Hangzhou.

Hangzhou er betegnet som et af de smukkeste områder i Kina, hvor den pragtfulde Vestsø er en af de mest navnkundige seværdigheder i området. Søen er især kendt for sine naturskønne landskaber med mange historiske og kulturelle steder.

Suzhou er kendetegnet som ”Orientens Venedig”. Denne idylliske kanalby med de smukkeste haver i Kina er en enestående oplevelse, der vil huskes i mange år.

Det siges at de bedste haver i Kina ligger syd for Yangtze floden og imellem dem er Suzhou. Suzhou er også byen i Kina hvor den bedste silke kommer fra.

Shanghai er Kinas mest berømte metropol. Her mødes gammelt og nyt i en atmosfære der ikke kan opleves andre steder. Man oplever historiens vingesus fra det gamle Kina over kolonitiden til det moderne Kina.

Med i Prisen:

  • Flyrejse København - Beijing med SAS i økonomiklasse
  • Flyrejse Shanghai - Beijing med SAS i økonomiklasse
  • Togrejse med hurtigtog fra Beijing til Hangzhou
  • Transfer Lufthavn - Hotel i Beijing
  • Transfer Hotel - Lufthavn i Shanghai
  • 8 overnatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad
  • Udflugter i Shanghai
  • Tilknyttet engelsktalende lokalguide under hele opholdet
  • Dansktalende rejseleder v. minimum 15 deltagere
  • Kendte skatter og afgifter betalt

 

Ikke med i Prisen:

  • Visum til Kina
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Udflugter som nævnt dag 3 - dag 5
  • Egne arrangementer
  • Drikkevarer
  • Forbrug af service på hotel, såsom minibar, tøjvask, kuffertservice mm., internet hvis hotellet tager gebyr.
  • Enkeltværelsestillæg
  • Opredningstillæg ved 3. seng (tillæg til prisen fordi værelset opgraderes til et større værelse)
  • Dansk rejseleder ved grupper under 15 personer

Hotel:

Beijing: Jiangou Hotel

Sinex Rejsers 4 stjernet hotel i Beijing. Central beliggenhed ved China World, Chang An Avenue,

og Metro linie 1 og 10 lige ved hotellet.

Lækre værelser med god komfort, stor morgenmadsbuffet, med både vestlig og kinesisk morgenmad.

Flere kokke står ved buffetten og laver din morgenmad som du ønsker den.

Se mere på hotellets hjemmeside Link Jiangou Hotel

Shanghai: Equatorial Hotel

Sinex Rejsers 4 stjernet hotel i Shanghai. God beliggenhed, i gåafstand til til People Square

Swimmingpool, og gosdt fitness område.

Se mere på hotellets hjemmeside Link Equatorial Hotel

Hangzhou: Zhjejiang Grand Hotel

4 stjernet hotel i Hangzhou. Meget høj kvalitet, centralt beliggende i Hangzhou. Mange shoppingmuligheder inden for gåafstand.

Ligeledes mange gode restauranter i nærheden. Velassorteret morgenmadsbuffet.

Se mere om hotellet på hotellets hjemmeside Link Zhejiang Grand Hotel

 

Suzhou: Suzhou Garden Hotel

4 stjernet idyllisk hotel, med en dejlig have. Centralt i Suzhou

 

Individuelle rejser kan rejses på hvilket som helst tidspunkt.

Individueller rejser er for mindre end 10 personer.

Prisoversigt er for 1 person er angivet som ophold i enkeltværelse

For 2 personer eller mere er prisen for ophold i delt dobbeltværelse.

Ønsker man enkeltværelse i forhold til prisen i delt dobbeltværelse er der et tillæg for at bo i enkeltværelse. Oplyses ved henvendelse.

Ved individuelle rejser kan man vælge imellem 4 faste hoteller

Ønsker man at bo på et hotel efter eget valg, send en forespørgsel og Sinex Rejser giver et tilbud på rejsen med ønsket hotel

Highlights

 

Direkte fly til Beijing og hjem fra Shanghai

 

Hurtigtog imellem Beijing og Hangzhou

 

Hangzhou Paradis på jord

Suzhou med de bedste haver i Kina

 

Beijing med de største seværdigheder i Kina

 

Shanghai, Kinas største Metropol

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Program

 

Dag 1:

København

Afrejse fra København kl. 20:55. Gruppen mødes i Kastrup Lufthavn ca. 21/2 time før afgang, kl. 18:30. Vi flyver med SAS-fly direkte til Beijing. Der serveres måltider og vises film undervejs. Du har mulighed for at købe toldfri varer.

Dag 2:

Beijing

Mellem København og Beijing er der en tidsforskel på +6 timer når det er sommertid. Vi ankommer til Beijings elegante lufthavn Terminal 3, hvor vi bliver mødt af vores lokale kinesiske guide og kørt til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret. Vi slapper af resten af dagen.

Dag 3:

Beijing

På egen hånd

Udflugt A kan tilkøbes, frokost inkluderet

Vi begynder dagen med et besøg på Beijing Planning Exhibition Hall

hvor man kan se hvordan Beijing så ud i gamle dage, samt hvordan byen er tænkt at udvikle sig indtil år 2020.

Udstillingen vises i 16.000 m” stor udstillingsbygning, hvor af 8000 m2 er udstukket til fremvisning. Derefter går tur til verdens største plads, Den Himmelske Freds Plads, som ligger i centrum af Beijing. Pladsen blev til, da man i 1959 på 10-årsdagen for oprettelsen af Den kinesiske Folkerepublik, opførte de nuværende bygninger, Folkets Store Hal (det kinesiske parlament) og Det Historiske Museum på hver side af pladsen. Midt på pladsen i sit mausoleum ligger det balsamerede lig af Formand Mao til skue i en glaskiste, fra hele Kina strømmer folk stadig til for at få et glimt af den store befrier, manden der gjorde en ende på den kinesiske borgerkrig og grundlagde Den kinesiske Folkerepublik i 1949.

Fra Den Himmelske Freds Plads spadserer vi igennem Den Himmelske Freds Port med det store portræt af Mao Zedong til det store kejserpalads Den Forbudte By – et mesterværk i arkitektur – og bolig for 24 regenter i ca. 500 år. Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger, og beskyttet af den kejserlige livgarde havde det store palads nærmest karakter af en lille by.

Derefter tager vi på besøg i de specielle kinesiske Hutongèrne, som er smalle gader imellem 100 år gamle gårdhavehuse, der hver især huser flere generationer af samme familie. Husene i hutongerne er som regel bygget i et plan. Det var i gamle dage ikke tilladt at bygge huse der var højere end muren omkring den forbudte by. Vores måde at besøge hutongerne på vil foregå med rickshaw. Dette er meget populært og en morsom oplevelse. Vi sidder to og to på det lille sæde bagved vores cykelkusk, der må ase og mase for at få fart på cyklen. Vi får lejlighed til at besøge en af familierne i kvarteret, så kommer man tæt på den enkelte kinesers hverdag.

Navnet ”Hutong” stammer fra det mongolske ord ”hottog” der betyder brønd. Hutonger er opstået omkring de steder hvor det var muligt at få vand. Ordet ”hottog” er i Beijing blevet ændret til ”hutong” igennem tiderne.

Den Forbudte By i Beijing, Hall of Supreme Harmoni

Den Himmelske Freds Plads, med Folkekongressen i baggrunden

Det Olympiske Stadion fra 2008 olympiaden,

Birds Nest

Den Store Mur, nord for Beijing strækker sig over lave bjerge i ca. 800 meters højde

Dag 6:

Beijing - Hangzhou

Tidligt på formiddagen skal vi på besøg i Himlens Tempel, det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing. Templet, som er et enestående eksempel på Ming-dynastiets arkitektur, er bygget samtidig med Den Forbudte By, nemlig i begyndelsen af 1400-tallet. I ensom majestæt troner denne perle af harmoni og skønhed mod Beijings himmel. Det var her kejserne kom ved vinter-solhverv, for at ofre til både deres forfædre og til himlen, for at bede om en god høst. Også her spiller Yin og Yang-princippet ind. Det er nemlig en fundamental forudsætning for alle de religiøse ceremonier. Kun en balance mellem Yin og Yang kan skabe harmoni og dermed mulighed for velstand og livets fortsættelse.

Herefter tager vi til Lamatemplet (Yonghegong), nok det smukkeste tempel for Lamaismen, den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for Tibet. Oprindelig blev bygningerne opført som bolig til en prins, den senere kejser Long Chen; Men på grund af en særlig regel der sagde, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i 1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet. Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen.

Efter frokost er der afgang til den sydlige banegård, for at tage med hurtigtoget til den smukke by Hangzhou.

Vi ankommer til Hangzhou efter ca. 4 timers togtur, bliver indkvarteret på hotellet og spiser midddag.

Aftenen er på egen hånd.

Dag 7:

Hangzhou

Efter morgenmad på hotellet er vi klar til at besøge de smukke steder i Hangzhou

Hangzhou var hovedstad for Song-dynastiet i det 12. århundrede. Her skal vi sejle på Vestsøen (Xihu), som er selve symbolet på Hangzhou. Søen er især kendt for sin e smukke maleriske scener der kan nydes fra båden.

Marco Polo besøgte byen i 12 hundrede tallet og beskriver den som en af de smukkeste byer i Kina.

Bagefter besøger vi Lin-Yin-templet, som blev opført i år 300 e. Kr. Her befinder en af Kinas største Buddha-skulpturer sig. Den er udskåret i kamfertræ og er næsten 19 meter høj og er placeret i hovedhallen, hvor der er 34 meter til loftet. Vi besøger endvidere en labyrint, hvor der på begge sider er rækker af smukke bronzeskulpturer. Klostret er placeret smukt i landskabet med mange smukke scenarier.

Om eftermiddagen besøger vi en te-plantage i Longjing (Dragebrønden). Te-dyrkning er et af de vigtigste erhverv i Hangzhou, og Longjing grøn te er en af de specialiteter, som byen er mest kendt for. Sidst på dagen tager vi på tur i den gamle bydel, hvor vi skal spadsere i de snævre gader og besøge de foretagsomme markeder.

Dag 4:

Beijing

På egen hånd

Udflugt B kan tilkøbes, frokost inkluderet

Dagen starter med en bustur til zoologisk have for at hilse på nogle af de sjældne pandabjørne. Vi besøger det specielle afsnit af haven, hvor pandabjørnene har deres bure. Der er kun ca. 2000 bjørne der lever vildt i naturen (2006) samt ca. 180 i forskellige dyreparker i hele verden.

Derefter går turen til Sommerpaladset. Lidt uden for Beijing kunne kejseren her søge ly for sommerens hede inde i byen. Den store, kunstige Kunming sø sørgede for kølighed og en smuk udsigt. Paladset har været nedbrændt flere gange, men er hver gang blevet opført på ny bl.a. efter englændernes og franskmændenes hærgen under opiumskrigen i 1860. Paladset blev genopført i 1888 af den berømte Cixi. Genopbygning tog ca. 10 år. I 1900 blev sommerpaladset igen hærget under boxeropstanden og genopført kort efter.

På hjemturen lægger vi vejen indenfor hos en perleproducent. Her er der mulighed for at se perlemuslingerne blive åbnet og afsløre deres funklende indhold. Perler og perlecreme kan købes billigt.

Dagen inkluderer også et besøg på et traditionelt kinesisk medicincenter. Traditionel kinesisk medicin udspringer af den årtusind gamle kinesiske filosofi, der opfatter verden som en helhed hvor alting skal være i balance. I forbindelse med besøget tilbydes en gang gratis fodmassage til at lindre vores trætte fødder efter en lang dags gåtur. Traditionel kinesisk massage bygger på behandlingsteknikker der er omkring 5000 år gamle. Ifølge traditionen kan massage helbrede omkring 100 forskellige sygdomme hos voksne. De første beskrivelser af massage stammer fra taoistiske præster der praktiserede Qi Gong øvelser som er rettet imod styrkelse af livskraften og for at fremme blodcirkulationen i kroppen.

På vej hjem til vores hotel kører vi forbi Den Olympiske By. Vi kan på afstand se de olympiske anlæg, hvor det ene stadion ligger ved siden af det andet. Det centrale stadion National Stadion er en fantastisk konstruktion, der går under navnet ”fuglereden”, bedøm selv hvorfor. Den olympiske by er bygget i den nordlige del af Beijing, hvor byen ligger på syd- nordaksen for Den Forbudte By.

Dag 5:

Beijing

Dagen er på egen hånd

Udflugt D kan tilkøbes, frokost inkluderet

Dagen starter med at vi besøger en Cloisonné fabrik. Cloisonné er et kinesisk kunsthåndværk og formentlig det eneste sted i verden, hvor traditionen fortsat lever. På fabrikken ser vi fremstillingen skridt for skridt og kan samtidig se arbejdsforholdene på en kinesisk virksomhed.

Efter at have besøgt Cloisonné fabrikken tager vi ud til Ming-gravdalen, Her skal vi spadsere på den 800 m lange Udødelighedens eller Åndernes allé (Shengdao), som kejserne blev båret igennem på vej til deres gravsted i det omkring liggende landskab. 13 af de 16 Ming kejsere ligger begravet i dette område. Åndernes vej er flankeret af 36 store stenfigurer der skal bevogte kejseren og beskytte mod onde onder. Stenfigurerne står parvist overfor hinanden 24 dyr og 12 soldater.

Derefter tager vi en køretur igennem et utroligt smukt område med bjerge og marker. Nu skal vi opleve Den store Mur, som er 2000 år gammel. Muren er 6000 km lang, og er det eneste menneskeskabte værk, der kan ses fra rummet. Muren er stor og imponerende og ligger i et bjergrigt og vildt landskab, som kan få selv den største kriger til at føle sig lille. Vi tilbringer resten af dagen på muren.

Om aftenen samles vi og kører til en berømt Peking And Restaurant, som har specialiseret sig i den kulinariske spise “Peking And”. Her spiser vi gallamiddag.

Hangzhou, Sejlads med gondoler er en del af oplevelserne omkring den smukke Vestsø

Hangzhou, turbåde på Vestsøen

Pingmen Water Gate ved Grand Canal i Suzhou

Shanghai, pavilllion i Yu Yuan haven i det gamle Shanghai

Dag 8

Hangzhou – Suzhou – Shanghai

I dag forlader vi Hangzhou og fortsætter videre med bus til Suzhou. Suzhou er en 2500 år gammel by, der er kendt for sine haver og silke. De fleste af haverne er anlagt i Ming-dynastiets tid. Vi besøger bl.a. en af de mindste og utrolig charmerende haver, samt den Ydmyge Administrators Have, hvor der er masser af blomster og bonsai træer. Dette er den største og mest imponerende af haverne. Efter besøget Ser vi Suzhou museum, hvor det er muligt at få en historisk gennemgang af hele områdets udvikling til i dag, belyst igennem indsamlede effekter. Museet er tegnet af en af Kina’s mest berømte arkitekter Mr. I.M. Pei. Mr. Pei har blandt andet tegnet indgangspartiet til Louvre i Paris, samt Bank of Chinas nye hovedsæde i Beijing.

Vi skal derefter opleve silkeavlens og silkespinderiets kunst. Vi ser hvordan silken udvindes og forarbejdes, og vi har også mulighed for at købe silkedyner, med meget mere.

Om aftenen tager vi bussen videre til Shanghai.

Dag 9

Shanghai

Shanghai har i de seneste år gennemgået en rivende udvikling. Vi begynder dagen med et besøg ved den berømte havnefront The Bund. Efter en slentretur her langs med Huangpu-floden går turen til Jade Buddha Templet, kendt for sine to Jade Buddhaer. Templet blev bygget i 1911 og har i dag ca. 70 tjenende munke. Derefter besøger vi Yu Yuan haven, som blev anlagt i det 16. århundrede. Haven er fuld af kunstige bakker, søer og pavilloner. Her kan du få en smuk oplevelse. Omkring Yu Yuan parken kan du opleve Shanghais gamle bydel. Her er der hundredvis af små forretninger, restauranter og snackbarer. Herefter er det tid til at gå en tur i menneskemylderet på Nanjing Lu, Shanghais berømte indkøbsgade.

Om aftenen tager vi på en sejltur på Huangpu-floden og nyder udsigten til byens havnefront, hvor især The Bund er flot i aftenbelysningen.

Dag 10:

Shanghai

Dagen er til fri disposition

Der kan tilkøbes en ½ dags udflugt til den smukke kanalby Zhujiajiao, hvor man kan opleve den lokale befolknings fredsommelige liv.

Byen er især kendt for sine mange kanaler, hvor en dejlig sejltur er en del af programmet.

Vi får mulighed for at gå i de snævre gader og se de lokale forretninger, med et kæmpeudbud af forskellige lokale madprodukter.

Vi spiser frokost i byen, inden vi kører tilbage til Shanghai.

Efter ankomst til Shanghai er der tid på egen hånd.

Dag 11:

Shanghai

Dagen er til fri disposition.

I dag har man mulighed for at opleve Shanghai på egen hånd - man kan bl.a. gøre gode og billige indkøb, eller bare gå på opdagelse i den fascinerende storby.

Dag 12:

Shanghai - København

Efter morgenmad tager vi til lufthavnen for at flyve til København.

Rejsen foregår med SAS SK998, med afgang kl. 13:20. Vi ankommer til København samme dag kl 18:40.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Sinex Rejser Vester Farimagsgade 1 1606 København V

33882266 rejser@sinex.dk www.sinex.dk