Previous slide
Next slide

Beijing – Shanghai 10 dage

Oplev kontrasternes Kina.
Denne Rejse starter i Beijing og slutter i Shanghai.

Beijing og Shanghai er kontrasterne byer i Kina. Beijing med sine fantastiske bygningsværker fra Ming og Qing perioden. Shanghai med sine fantastiske bygninger fra de sidste 20 år.

Vi starter med at se de dejlige seværdigheder i Beijing, Den Forbudte By der starter ved Qiananmen porten hvor Mao’s portræt hænger, lige under det sted hvor Mao i 1949 d. 1. oktober udråbte Folkerepublikken Kina.

Vi tager til Sommerpaladset og ser hvor kejserne i Qing perioden opholdt sig i de varme sommermåneder og hører om hvordan Dowager Cixi brugte rigets penge til egne fornøjelser.

Vi skal en tur til Himlens Tempel, både for at se morgengymnastik og Tai Chi, men også for at se det største tempelkompleks i verden og høre om hvordan kejserne siden de første Mingkejsere kom for at bede om god høst for året.

En tur til Den Store Mur er naturligvis et must når man er i Beijing, hvilket vi også gør. Derefter går turen til Shanghai, Kina’s store metropol. Her ser vi hvordan byen har udviklet sig igennem de sidste 20 år og i dag huser Kina’s højeste bygning og verdens 3 højeste bygning, det nye finanscenter der er 492 m. højt.

Der bliver tid til at bese det gamle Shanghai, kolonitidens Shanghai samt gå på indkøb i den berømte Nanjing Road indkøbsgade.

Huangpu floden deler Shanghai i nyt og gammelt og her skal vi have en sejltur og se lyset fra den strålende by.

Vi skal også høre historien om Opiumskrigen der har haft en meget stor indflydelse på Shanghai’s historie.

Highlights

  • Direkte fly til Beijing og hjem fra Shanghai
  • Kørsel med højhastighedstog imellem Beijing og Shanghai
  • 4 stjernet hoteller
  • Kinas største Metropol, harmoni imellem nyt og gammelt

Hoteller

Beijing: Great Wall Hotel
Sinex Rejsers 4 stjernede hotel i Beijing. Centralt beliggenhed ved metroline 10.

Lækre værelser med god komfort, stor morgenmadsbuffet, med både vestlig og kinesisk morgenmad. Swimmingpool og super Fitness afdeling
Flere kokke står ved buffetten og laver din morgenmad som du ønsker den.

Se mere på hotellets hjemmeside Great Wall Hotel.

Shanghai: Equatorial Hotel
Sinex Rejsers 4 stjernede hotel i Shanghai. God beliggenhed, i gåafstand til til People Square.

Swimmingpool, og godt fitness område.

Se mere på hotellets hjemmeside Equatorial Hotel.

Beijing – Shanghai 10 dage

Dag 1
København

Afrejse fra København kl. 21:00. Gruppen mødes i Kastrup Lufthavn ca. 2 timer før afgang.

Vi flyver med SAS-fly direkte til Beijing.
Flyvetiden er ca. 8½ time. Der serveres 2 måltider mad undervejs.

Dag 2
Beijing

Mellem København og Beijing er der en tidsforskel på +6 timer (+7 timer, når det er vintertid).

Vi ankommer til Beijings elegante lufthavn,
hvor vi bliver mødt af vores lokale kinesiske guide og kørt til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret.

Vi slapper af resten af dagen.

Dag 3
Beijing, På egen hånd eller udflugt A med frokost (Tillæg til prisen).

Udflugt A
• Byplanlægningsmuseet
• Den Himmelske Freds Plads
• Den Forbudte By
• Frokost
• Hutongtur i Rickshaw med besøg til lokalfamilie
• Traditionel Kinesisk Medicin med fodmassage (30 yuan i drikkepenge)

Dag 4
Beijing, På egen hånd eller udflugt C med frokost (Tillæg til prisen).

Udflugt C
• Himlens Tempel
• Silkefabrikant
• Frokost i gårdhaverestaurant Siheyuan
• Guojizian (The Imperial College)
• Spaderetur i Nanluoguxiang (på egen hånd)
• Opsamling og Kørsel til hotel

Dag 5
Beijing, På egen hånd eller udflugt D med frokost  (tillæg til prisen).

Udflugt D.
• Cloisonne Fabrik
• Åndernes Alle
• Changling graven
• Frokost
• Store Mur ved Badaling

Dag 6
Beijing, På egen hånd

Dagen kan evt. bruges til at gå på indkøb i et af de mange markeder i Beijing, eller en dejlig tur i en af de smukke og indbydende parker i Beijing.

Der er mange muligheder for store oplevelser i Beijing.

Dag 7
Beijing – Shanghai med hurtigtog

Afgang fra hotellet for at køre til Beijing Sydlige Banegård.

Med hurtigtoget til Shanghai, ca. 5 timer.

Modtagelse i Shanghai ved lokal guide og kørsel til hotellet.

Check in og herefter på egen hånd.

Dag 8
Shanghai udflugtsdag med frokost og middag

Dagen starter med en gåtur på den berømte ”the Bund”, der ligger på Puxi siden af Huangpu floden.

Huangpufloden deler Shanghai i 2 dele, den nye del der ligger på Pudong siden og det gamle Shanghai der ligger på Puxi siden.

The Bund ligger langs med floden og her er de gamle bygninger med påvirkninger fra de forskellige lande der har præget Shanghai igennem 100 år op til 1949.

Efter The Bund tager vi til det gamle Shanghai, hvor vi først besøger den gamle smukke have, Yu Yuan haven, der viser hvordan rigmænd i gamle dage byggede deres egne små domæner for at nyde freden i harmoni med smuk arkitektur.

Vi får herefter fri tid til at gå en tur i det gamle
Shanghai og evt. gøre lidt indkøb inden vi spiser frokost.

Efter frokost køres til Shanghai World Financial Center, hvor udsigtsplatformen på etage 100 skal besøges.
En storslået udsigt breder sig for ens øjne.

Kørsel til Xintiandi området, og gåtur her.

Herefter til middag, og senere tager vi på en aftensejltur på Huangpu floden for at se de smukke bygninger på begge breder med deres fantastiske lysshow.

Til sidst efter en lang dag, tilbage til hotellet.

Dag 9
Shanghai – Suzhou, udflugtsdag med frokost og middag

I dag tager vi med vores bus fra Shanghai til Suzhou.

Suzhou er en 2500 år gammel by, der er kendt for sine haver og silke. De fleste af haverne er
anlagt i Ming-dynastiets tid.

Vi besøger den Ydmyge Administrators Have, hvor der er masser af
blomster og bonsai træer. Dette er den største og mest imponerende af haverne.

Vi skal derefter opleve silkeavlens og silkespinderiets kunst. Vi ser hvordan silken udvindes og forarbejdes, og vi har også mulighed for at købe silkedyner, med meget mere.

Der spises frokost på fabrikken.

Efter frokost til den gamle byport, der både er vandvejen og landevejen ind i Suzhou, Panmen Gate. Et enestående bygningsværk fra Ming tiden.

Herefter sejltur på bl.a. Grand Canal i Suzhou.

Endestationen er Tiger Hill, med den 1000 år gamle pagode.
Vi går op ad Tiger Hill, for at se dette gamle bygningsværk, der næsten har samme hældning
som det skæve tårn i Pisa.

Der spises middag i Suzhou.

Efter middag køres tilbage til Shanghai.

Dag 10
Shanghai – København

Efter morgenmad på hotellet kører vi til lufthavnen ved 10 tiden.

Vi flyver  med SAS-fly direkte til København. På flyet bliver der serveret frokost og middag.

Vi lander i Kastrup
Lufthavn dansk tid kl. 18:30 samme aften.

Rejseinformation

Oplev også Suzhou på denne tur.

Suzhou Kinas silkeby nr. 1, også kaldt Kinas Venedig, med de mange kanaler og broer.

Oplev de bedste og smukkeste haver i Kia fra Ming og Qing dynastierne.

Sejltur på Grand Canal igennem Suzhou.

Marmorbåden i Sommerpaladset lidt udenfor Beijing

Det gamle Shanghai, Yu Yuan Haven med de klassiske haveanlæg der præger kinesiske haver

Zhujiajaio, Den gamle fiskerby med de spændende kanaler en times kørsel fra Shanghai

Fra haven, Garden of Nets i Suzhou

Den 800 år gamle Pingjiang Road i Suzhou

Udflugter i Beijing

Beijing Udflugt A

frokost inkluderet

Highlights

Den Himmelske Freds Plads
Den Forbudte By   
Hutonger og kørsel i Rickshaw 
Besøg en lokal kinesisk familie 
Traditionel kinesisk medicin

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.440,-888,-780,-516,-480-

Udflugt A, Turen går først til verdens største plads, Den Himmelske Freds Plads, som ligger i centrum af Beijing.

Pladsen blev til, da man i 1959 på 10-årsdagen for oprettelsen af Den kinesiske Folkerepublik, opførte de nuværende bygninger, Folkets Store Hal (det kinesiske parlament) og Det Historiske Museum på hver side af pladsen.

Midt på pladsen i sit mausoleum ligger det balsamerede lig af Formand Mao til skue i en glaskiste, fra hele Kina strømmer folk stadig til for at få et glimt af den store befrier, manden der gjorde en ende på den store borgerkrig og grundlagde Den kinesiske Folkerepublik i 1949.

Fra Den Himmelske Freds Plads spadserer vi igennem Den Himmelske Freds Port med det store portræt af Mao Zedong til det store kejserpalads Den Forbudte By – et mesterværk i arkitektur – og bolig for 24 regenter i ca. 500 år.

Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger, og beskyttet af den kejserlige livgarde havde det store palads nærmest karakter af en lille by.

Derefter tager vi på besøg i de specielle kinesiske Hutongèrne, som er smalle gader imellem 100 år gamle gårdhavehuse, der hver især huser flere generationer af samme familie. Husene i hutongerne er som regel bygget i et plan.  Det var i gamle dage ikke tilladt at bygge huse der var højere end muren omkring den forbudte by.

Vores måde at besøge hutongerne på vil foregå med rickshaw. Dette er meget populært og en morsom oplevelse. Vi sidder to og to på det lille sæde bagved vores cykelkusk, der må ase og mase for at få fart på cyklen. (Cykelkusken skal have 10 yuan i drikkepenge pr. person).

Vi får lejlighed til at besøge en af familierne i kvarteret, så kommer man tæt på den enkelte kinesers hverdag.

Navnet “Hutong” stammer fra det mongolske ord “hottog” der betyder brønd. Hutonger er opstået omkring de steder hvor det var muligt at få vand. Ordet “hottog” er i Beijing blevet ændret til “hutong” igennem tiderne.

Dagen inkluderer også et besøg på et traditionelt kinesisk medicincenter.

Traditionel kinesisk medicin udspringer af den årtusind gamle kinesiske filosofi, der opfatter verden som en helhed hvor alting skal være i balance.

I forbindelse med besøget tilbydes en gang fodmassage (for kun 30 yuan) til at lindre vores trætte fødder efter en lang dags gåtur. Traditionel kinesisk massage bygger på behandlings teknikker der er omkring 5000 år gamle.

Ifølge traditionen kan massage helbrede omkring 100 forskellige sygdomme hos voksne. De første beskrivelser af massage stammer fra taoistiske præster der praktiserede Qi Gong øvelser som er rettet imod styrkelse af livskraften og for at fremme blodcirkulationen i kroppen.

Den Himmelske Freds Plads i Beijing, med indgangen til den Forbudte By i baggrunden

Beijing Udflugt B

frokost inkluderet

Highlights

Sommerpaladset 
Perleproducent
Lamatemplet
Te ceremoni i te hus 

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt B1.440,-840,-756,-480,-432-

Udflugt B, Dagen starter med at der køres til til Sommerpaladset lidt uden for Beijing. Her kunne kejseren søge ly for sommerens hede inde i byen. Den store, kunstige Kunming sø sørgede for kølighed og en smuk udsigt.

Paladset har været nedbrændt flere gange, men er hver gang blevet opført på ny bl. a. efter englændernes og franskmændenes hærgen under opiumskrigen i 1860. Paladset blev genopført i 1888 af den berømte Cixi. Genopbygning tog ca. 10 år.

I 1900 blev sommerpaladset igen hærget under boxeropstanden og genopført kort efter.

Vi besøger både Det politiske område, Beboelsesområdet, Teaterområdet samt det Religiøse område.

I Sommerperioden sejler vi en tur på Kunming søen og går ud af sydporten. Om vinteren kan vi ikke sejle på søen, og går derfor videre forbi Marmorbåden og ud af nordporten.

Herefter lægger vi vejen indenfor hos en Perleproducent. Vi får lidt at vide om hvordan man dyrker kulturperler, også kaldet ferskvandsperler. Her er der mulighed for at se perlemuslingerne blive åbnet og afsløre deres funklende indhold. Perler og perlecreme kan købes billigt.

Der spises frokost i umiddelbar nærhed af perleproducenten.

Efter frokost tager vi til Lamatemplet (Yonghegong), nok det smukkeste tempel for Lamaismen, den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for Tibet.

Oprindelig blev bygningerne opført som bolig til en prins, den senere kejser Long Chen. Men på grund af en særlig regel der sagde, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i 1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet. Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen.

Templet indeholder den største Buddha skåret ud af et stykke træ, en 18 m. høj Buddha skåret af sandeltræ. Buddhaen er optaget i Guiness Book of Records.

Dagen inkluderer til sidst et besøg i et tehus, Kina er et land der er kendt for sin te.

Her har man mulighed for at smage forskellige tesorter, samt mulighed for at købe sin favorit te. F. eks. Grøn te “Organic Longjing” kan føres mere end 1000 år tilbage, og flere kejsere har gennem tiderne været betaget af den helt specielle te fra Longjing. Helt klar i koppen, rund og blød i smagen.

En anden særlig type te hedder Wild Pu-Erh te der er den eneste type te, som bliver bedre med årene. Denne tetype er blevet investeringsobjekt i de senere år.

Videnskabelig forskning viser, at teen kan have en lang række helsebringende effekter. Den virker kolesterolnedsættende og indeholder antioxidanter.
Særligt den slankende egenskab fremhæves.

Wild Pu-Erh er håndplukket på Jing Mai Mountain, hvor mange af træerne over 1300 år gamle. De gamle træer med de seje blade giver en helt speciel Pu-Erh.

Sommerpaladset, udsigt fra Longevity Mountain (det religiøse område) over Kunming Søen

Beijing Udflugt C

frokost inkluderet

Highlights

Himlens Tempel
Silkecenter
Imperial College
Nanloguxiang Hutong 

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt C1.440,-816,-720,-444,-396-

Udflugt C, Tidligt på formiddagen skal vi på besøg i Himlens Tempel, det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing.

Templet, som er et enestående eksempel på Ming-dynastiets arkitektur, er bygget samtidig med Den Forbudte By, nemlig i begyndelsen af 1400-tallet.

I ensom majestæt troner denne perle af harmoni og skønhed mod Beijings himmel. Det var her kejserne kom ved vinter-solhverv, for at ofre til både deres forfædre og til himlen, for at bede om en god høst.

Også her spiller Yin og Yang-princippet ind. Det er nemlig en fundamental forudsætning for alle de religiøse ceremonier. Kun en balance mellem Yin og Yang kan skabe harmoni og dermed mulighed for velstand og livets fortsættelse.

Herefter besøger vi et silkecenter, hvor vi bl. a. ser, hvordan man fremstiller silketråd.

Desuden kan vi selv få lov til at være med til at lave en silkedyne. Har man lyst til at købe nogle af de lækre silkeprodukter til en favorabel pris, er dette ligeledes muligt. Der ydes garanti på de købte varer.

Herefter køres til Hutongområdet i den nordlige del af Beijing, hvor der spises frokost på en lækker gårdhaverestaurant.

Efter frokost går man til Guojizian, The Imperial Academy eller College.

Beijing Guozijian blev først etableret i 1306. Den fungerede som øverste administrative hovedkvarter for tilrettelæggelsen af ​​uddannelse og den højeste sæde for at lære i løbet af Yuan (1271-1368), Ming (1368-1644) og Qing (1644-1911) dynastier.

Flankeret af Temple of Confucius og Yonghe Lamatemplet, er Beijing Guozijian placeret ved 15 Guozijian Road (oprindeligt opkaldt Chengxian Road).

Imperial College, Guozijian tiltrak stor opmærksomhed fra staten, og blev bygget om mange gange. Efter to store reparationer i Ming dynastiet, og opførelsen af ​​Biyong Hall i Qing-dynastiet, blev Beijing Guozijian hvad vi ser i dag, dækker et areal på 37.000 m². Det er den sidste Guozijian i Kina og har været opført som et vigtigt kulturelt levn sted under statsligt niveau beskyttelse. Stedet blev også under Qing dynastiet benyttet som undervisningsministerium.

Efter besøgte i Guozijian, er der gåtur igennem Nanloguxiang (på egen hånd), hvor man kan nyde dette spændende hutongområde med masser af små forretninger og cafeer.

Der aftales et mødetidspunkt, hvor man mødes og kører tilbage til hotellet.

Templet til God Høst i Himlens Tempel Park. Himlens Tempel Park er fra begyndelsen af 1400 tallet.

Beijing Udflugt D

frokost inkluderet

Highlights

Cloisonne Fabrik
Åndernes Alle
Ming Grav dalen
Den Store Mur ved Badaling

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt D1.560,-960,-840,-600,-540-

Udflugt D, Dagen starter med at vi besøger en
Cloisonné fabrik.

Cloisonné er et kinesisk kunsthåndværk og formentlig det eneste sted i verden, hvor traditionen fortsat lever. På fabrikken ser vi fremstillingen skridt for skridt og kan samtidig se arbejdsforholdene på en kinesisk virksomhed.

Efter at have besøgt Cloisonné fabrikken tager vi ud til Ming-gravdalen, Her skal vi spadsere på den 800 m lange Udødelighedens eller Åndernes allé (Shengdao), som kejserne blev båret igennem på vej til deres gravsted i det omkring liggende landskab. 13 af de 16 Ming kejsere ligger begravet i dette område.

Åndernes vej er flankeret af 36 store stenfigurer der skal bevogte kejseren og beskytte mod onde onder. Stenfigurerne står parvist overfor hinanden 24 dyr og 12 soldater.

Derefter tager vi en køretur igennem et utroligt smukt område med bjerge og marker.

Nu skal vi opleve Den store Mur, som er 2000 år gammel. Muren er 6000 km lang, og er det eneste menneskeskabte værk, der kan ses fra rummet.

Muren er stor og imponerende og ligger i et bjergrigt og vildt landskab, som kan få selv den største kriger til at føle sig lille. Vi tilbringer resten af dagen på muren.

Sidst på eftermiddagen kørsel tilbage til hotellet i Beijing.

Den Store Mur er et af højdepunkterne i udflugt D

Beijing Udflugt E

frokost inkluderet

Highlights

Pandabjørne i ZOO
Sommerpaladset
Perleproducent
De Olympiske Anlæg fra 2008 olympiaden (Birds Nest)

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt E1.440,-840,-756,-480,-NA

Udflugt E, for de der gerne vil besøge Pandabjørne.

Dagen starter med en bustur til zoologisk have for at hilse på nogle af de sjældne pandabjørne. Vi besøger det specielle afsnit af haven, hvor pandabjørnene har deres bure. Der er kun ca. 2000 bjørne der lever vildt i naturen (2006) samt ca. 180 i forskellige dyreparker i hele verden.

Derefter går turen til Sommerpaladset.

Lidt uden for Beijing kunne kejseren her søge ly for sommerens hede inde i byen. Den store, kunstige Kunming sø sørgede for kølighed og en smuk udsigt.

Paladset har været nedbrændt flere gange, men er hver gang blevet opført på ny bl. a. efter englændernes og franskmændenes hærgen under opiumskrigen i 1860. Paladset blev genopført i 1888 af den berømte Cixi. Genopbygning tog ca. 10 år.

I 1900 blev sommerpaladset igen hærget under boxeropstanden og genopført kort efter. Vi besøger både Det politiske område, Beboelsesområdet, Teaterområdet samt det Religiøse område.

I Sommerperioden sejler vi en tur på Kunming søen og går ud af sydporten. Om vinteren kan vi ikke sejle på søen, og går derfor videre forbi Marmorbåden og ud af nordporten.

På hjemturen lægger vi vejen indenfor hos en perleproducent. Her er der mulighed for at se perlemuslingerne blive åbnet og afsløre deres funklende indhold. Perler og perlecreme kan købes billigt.

På vej hjem til vores hotel kører vi forbi Den Olympiske By.

Vi parkerer og går en tur til National Stadium også kaldet Birds Nest. Vi går ind i stadion og kan her opleve dette gigantiske stadion hvor bl.a. den smukke åbningshøjtidelighed blev afholdt.

Rundt omkring findes de andre berømte bygningsværker, ikke mindst den blå Water Cube. Desværre kan man ikke komme ind her mere.

Den olympiske by er bygget i den nordlige del af Bligger på syd- nordaksen for Den Forbudte By.

Vi kører herefter til hotellet.

Pandabjørnen Kinas nationaldyr, lever frit i Sichuan, men kan besøges i Beijing ZOO

Beijing Udflugt F

frokost inkluderet

Highlights

Himlens Tempel
Lamatemplet (Yonghegong)
Silkeproducent
Te Ceremoni i te hus

Pris i dkkUdflugter i Beijing
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt F 1.440,-840,-756,-480,-NA

Udflugt F, Tidligt på formiddagen skal vi på besøg i Himlens Tempel, det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing.

Templet, som er et enestående eksempel på Ming-dynastiets arkitektur, er bygget samtidig med Den Forbudte By, nemlig i begyndelsen af 1400-tallet.

I ensom majestæt troner denne perle af harmoni og skønhed mod Beijings himmel. Det var her kejserne kom ved vinter-solhverv, for at ofre til både deres forfædre og til himlen, for at bede om en god høst.

Også her spiller Yin og Yang-princippet ind. Det er nemlig en fundamental forudsætning for alle de religiøse ceremonier. Kun en balance mellem Yin og Yang kan skabe harmoni og dermed mulighed for velstand og livets fortsættelse.

Efter frokost tager vi til Lamatemplet (Yonghegong), nok det smukkeste tempel for Lamaismen, den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for Tibet.

Oprindelig blev bygningerne opført som bolig til en prins, den senere kejser Long Chen; Men på grund af en særlig regel der sagde, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i 1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet.

Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen.

Herefter besøger vi et silkecenter, hvor vi bl. a. ser, hvordan man fremstiller silketråd. Desuden kan vi selv få lov til at være med til at lave en silkedyne.

Har man lyst til at købe nogle af de lækre silkeprodukter til en favorabel pris, er dette ligeledes muligt. Der ydes garanti på de købte varer.

Dagen inkluderer til sidst et besøg i et tehus. Kina er et land der er kendt for sin te.

Her har man mulighed for at smage forskellige tesorter, samt mulighed for at købe sin favorit te. F. eks. Grøn te “Organic Longjing” kan føres mere end 1000 år tilbage, og flere kejsere har gennem tiderne været betaget af den helt specielle te fra Longjing. Helt klar i koppen, rund og blød i smagen.

En anden særlig type te hedder Wild Pu-Erh te der er den eneste type te, som bliver bedre med årene. Denne tetype er blevet investeringsobjekt i de senere år.

Videnskabelig forskning viser, at teen kan have en lang række helsebringende effekter. Den virker kolesterolnedsættende og indeholder antioxidanter. Særligt den slankende egenskab fremhæves.

Wild Pu-Erh er håndplukket på Jing Mai Mountain, hvor mange af træerne over 1300 år gamle. De gamle træer med de seje blade giver en helt speciel Pu-Erh.

Lamatemplet i Beijing, aktivt center for Tibetansk Buddhisme

tilbage til Beijing – Shanghai 10 dage

Udflugter i Shanghai og omegn

Shanghai Udflugt a

frokost inkluderet

Highlights

The Bund
Old Shanghai
Yu Yuan Haven
Shanghai WFC (Udsigt)
Sejltur på Huangpu Floden

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-20-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Dagen starter med en gåtur på den berømte
”The Bund”, der ligger på Puxi siden af Huangpu floden.
Huangpufloden deler Shanghai i 2 dele, med den nye del der ligger på Pudong siden og det gamle Shanghai der ligger på Puxi siden.
The Bund ligger langs med floden og her er de gamle bygninger med påvirkninger fra de forskellige lande der har præget Shanghai igennem 150 år op til 1949.
Herefter tager vi til det
Gamle Shanghai, hvor vi først besøger en gammel smuk have, Yu Yuan haven, der viser hvordan rigmænd i gamle dage byggede deres egne små domæner for at nyde freden i harmoni med smuk arkitektur.
Vi får herefter fri tid til at gå en tur i det gamle Shanghai og evt. gøre lidt indkøb inden der spises frokost.
Efter frokost køres der til den modsatte bred af Huangpu floden, til Pudong.
Her er det moderne Shanghai bygget op igennem de sidste 20 år, med de højeste bygninger i Kina.
Vi skal besøge Shanghai World Financial Center, kort benævnt som SWFC, hvor målet er at komme op på udsigtsplatformen på etage 100.
Herfra er der den flotteste udsigt over hele Shanghai. På en klar dag kan man se hele byen brede sig ud for øjnene af en.
En specialitet her er, at flere sektioner i gulvet er af glas, der gør det muligt at se lige ned. Et betagende skue.
Efter at have nydt udsigten, tager vi tilbage til Puxi siden af floden, og går om bord i en sightseeing båd, der vil sejle os et stykke ned af Huangpufloden, så man får mulighed for at se byen fra floden.
Spændende er det at se Puxi siden, med de gamle huse af europæisk oprindelse, i kontrast med de moderne skyskrabere på Pudong siden af floden.
Efter sejladsen, køres der tilbage til hotellet.

Huangpu Floden og the Bund i aftenbelysning, et af Shanghais mest besøgte steder

Shanghai Udflugt d

frokost inkluderet

Highlights

Old Zhujiajiao
Kanalsejltur
Fishermans House
Ris Museum

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D 1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt D, Besøg til den over 900 år gamle by Zhujiajiao.
I dag tager vi med vores bus fra Shanghai til Zhujiajiao på en halv dags tur.
Zhujiajiao er en af de mange gamle kanalbyer der ligger i nærheden af Shanghai. Byen er grundlagt for 1700 år siden og absolut en af de mest spændende byer at besøge. Livet her forgår stille og fredeligt som det har gjort i mange hundrede år. Byen har opnået sin velstand igennem dyrkning af ris samt ved fiskeri.
Vi tager af sted efter morgenmad og kører ca. 1 time for at nå byen.
Vi starter straks med at gå på besøg i de smalle hyggelige gader, hvor der tilbydes mad af enhver art.
Vi skal besøge det gamle rismuseum hvor man fortæller historien om Kinas måde at dyrke ris på.
Vi besøger også ”Fishermanns House” hvor man kan få viden om fiskeriproduktion, fiskernes daglige liv og vaner samt kultur omkring fiskeri.
Byen har en mængde stenbroer over de mange kanaler, med mange velbevarede bygninger og arkitekturer fra Ming og Qing perioderne.
Efter at have besøgt de smalle gader, skal vi naturligvis på en dejlig sejltur igennem de smukke kanaler.
Der sluttes af med en god frokost inden bussen kører tilbage til Shanghai.

Udflugt til den idylliske fiskerby Zhujiajiao

Shanghai Udflugt E

frokost inkluderet

Highlights

Den Ydmyge Administrators Have 
Silkefabrik no. 1
Panmen Gate
Grand Canal
Tiger Hill

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt E, Udflugt med bil/bus fra Shanghai til Suzhou.
Suzhou er en 2500 år gammel by, der er kendt for sine haver og silke. De fleste af haverne er anlagt i Ming-dynastiets tid.
Vi besøger bl.a. en af de mindste og utrolig charmerende haver, samt den Ydmyge Administrators Have, hvor der er masser af blomster og bonsai træer. Dette er den største og mest imponerende af haverne.
Vi skal derefter til Silkefabrik no. 1 for at opleve silkeavlens og silkespinderiets kunst. Vi ser hvordan silken udvindes og forarbejdes, og vi har også mulighed for at købe silkedyner, med meget mere.
Derefter tages der til en ældgamle Panmen Gate der er hovedporten i den gamle bymur i Suzhou. Her kan man betragte hvordan forsvarsværket, både var i stand til at holde både der kom via kanalerne, samt soldater der kom via landjorden ude af byen.
Sejltur på Grand Canal og igennem kanalerne inden der tages til Tiger Hill, hvor vi går op til den gamle pagode på toppen af bjerget.
Til sidst køres der tilbage til Shanghai.

Parti fra den Ydmyge Administrators Have i Suzhou

Shanghai Udflugt F

frokost inkluderet

Highlights (Hangzhou)

Den smukke Vestsø
Lin Yin Templet
Long Jing Te Plantage
Old Hangzhou

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt F, Efter busturen fra Shanghai er vi klar til at besøge de smukke steder i Hangzhou. Hangzhou var hovedstad for Song-dynastiet i det 12. århundrede.
Her skal vi sejle på Vestsøen (Xihu), som er selve symbolet på Hangzhou.
Søen er især kendt for sine smukke maleriske scener der kan nydes fra båden.
Marco Polo besøgte byen i 12 hundrede tallet og beskriver den som en af de smukkeste byer i Kina.
Bagefter besøger vi Lin-Yin-templet, som blev opført i år 300 e. Kr. Her befinder en af Kinas største Buddha-skulpturer sig. Den er udskåret i kamfertræ og er næsten 19 meter høj og er placeret i hovedhallen, hvor der er 34 meter til loftet.
Vi besøger endvidere en labyrint, hvor der på begge sider er rækker af smukke bronzeskulpturer.
Klostret er placeret smukt i landskabet med mange smukke scenarier.
Om eftermiddagen besøger vi en te-plantage i Longjing (Dragebrønden). Te-dyrkning er et af de vigtigste erhverv i Hangzhou, og Longjing grøn te er en af de specialiteter, som byen er mest kendt for.
Sidst på dagen tager vi på tur i den gamle bydel, hvor vi skal spadsere i de snævre gader og besøge de foretagsomme markeder.

I Lin Yin templet sidder nogle af Kinas største Buddhafigurer

Shanghai Udflugt G

frokost inkluderet

Highlights

Shanghai Museum
Tian Zi Fang (Taikan Lu)
Emerald Buddha Temple
Old Hangzhou

Pris i dkkUdflugter i Shanghai
Pris pr. person ved antal deltagere i udflugten
Udflugt1 person2 personer3 - 5 personer6 - 9 personerr10+ personer
Udflugt A1.950,-1.385,-1.075,-920,-720-
Udflugt D1.400,-800,-585,-400,-300,-
Udflugt E1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt F1.925,-1.300,-1.060,-925,-760-
Udflugt G1.225,-885,-700,-540,-425-

Udflugt G, Om morgenen køres til Shanghai Museum, midt i Shanghai på Peoples Square.
Museet indeholder flere forskellige udstillinger af kinesisk kultur, samt hvilke smukke produkter det kinesiske samfund har fremstillet igennem tiderne.
Tiden går hurtigt i museet, men efter ca. 1½ time kører vi videre til Tian Zi Fang i Taikan Lu. Et meget specielt område i Shanghai, hvor det meste stammer fra koncessionstiden efter opiumkrigen i 1842. Et sted med snævre gader og en helt speciel atmosfære.
Der spises frokost i nærheden af Taikan Lu.
Efter frokost går turen til et tempel, hvor den berømte
Jade Buddha, eller Emerald Buddha er.
Templet er et traditionelt opbygget Buddhistisk tempel, men det specielle her er den meget
smukke Buddha figur udført i hvid jade. Stedet valfartes til af mange mennesker hver dag. Du får mulighed for at bevæge dig rundt i templet på egen hånd og se alle de spændende klenodier der findes her.
Dagen sluttes af med en tur til et godt marked, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer.
Efter et par timer her opsamling og kørsel til hotellet.
Aftenen er på egen hånd, hvor du får mulighed for at prøve dit nyvundne kendskab til Shanghai af, og begive sig ud i aftenlivet i denne fantastiske by.
Vores hotel ligger meget centralt, med en metro station lige om hjørnet.

Fra de spændende snævre gader i Tian Zi Fang i Taikan Lu

Bestil rejse

Bestilling af rejse med Sinex Rejser

Angiv venligst nedenstående informationer vedrørende den rejse man gerne vil bestille

Vi sender indenfor 24 timer en ordrebekræftelse samt en depositumsfaktura

Se iøvrigt Sinex Rejsers betingelser vedrørende salg af rejser ved at klike på menu:

PRAKTISK INFORMATION

Tilmeld til Nyhedsbrev.

Udfyld venligst formular til højre, for at modtage Sinex Rejsers Nyhedsbreve.

Tak for tilmelding

Sinex Rejser
Vester Farimagsgade 1
1606 København V.
Tlf.: 33882266
rejser@sinex.dk

Sinex Rejser er medlem af Rejsegarantifonden

tilbage til Beijing – Shanghai 10 dage

Beijing – Shanghai 10 dage Udflugter