Praktisk Information

Besøg på Center for Traditionel Kinesisk Medicin

 

Det er en stor oplevelse at se hvordan kinesere har haft gavn af "The healing power of traditional Chinese medicine" igennem flere tusind år. Det er ved at gå op for den vestlige verden at vi kan lære meget af det, og der er adskillige forsøg (i f. eks. Hongkong og USA) på samarbejde mellem de to slags sygdomsbekæmpelse. På vores tur har vi desværre kun et kort besøg på en sådant TCM center hvor vi får demonstreret pulsdiagnose, tungediagnose og hvad der kan læses ud af ansigtsfarver m.m., og man får en kortfattet gennemgang af muligheder for at kunne gennemskue sygdomstilstande. Naturligvis er det frivilligt om man vil medvirke til at få stillet sådanne diagnoser og det koster ikke noget. På nogle centre har vi mulighed for at få en gratis omgang fodmassage og det er igen frivilligt, men det er ikke alle steder der tilbyder det. Husk at give massøren 30 yuan (drikkepenge).

Det er altid dejligt at få fodmassage, og tidspunktet passer fint efter en lang dag med udflugter.

Elektricitet:

I Kina er spændingen 220 V i stikkontakterne. Ofte har stikkene flade ben. Det tilrådes at købe en adapter hjemmefra. Den kan f.eks. købes i lufthavnen inden afgang.

 

Forsikring:

I Kina gælder det gule eller blå sygesikringskort ikke. Selvom Kina er et af de absolut sikreste lande i Asien at rejse i, tilrådes det, at man sikrer sig mod tyveri, sygdom o.l. ved at tegne en rejseforsikring. Lider man af kroniske sygdomme, bør man bede egen læge kontakte forsikringsselskabet for at afklare dækningsgraden ved eventuel sygdom. Medbringer man meget dyrt fotoudstyr, kan man tegne en kortvarig forsikring for teknisk udstyr. Sinex Rejser samarbejder med Gouda rejseforsikring og AIG Europe, som giver det mest fordelagtige tilbud.

 

Foto:

At tage billeder i Kina er selvsagt en fantastisk fornøjelse. Selv den mest kræsne fotograf kan finde motiver der er en fryd for øjet. I dag forgår næsten al fotografering med digitale kameraer og memorykort. Løber man tør for memory, er det nemt at købe flere kort i Kina, til en rimelig pris. Dog anbefaler Sinex Rejser at man køber memorykort hos autoriserede forhandlere eller på elektronikmarkeder. Der er en udbredt handel med falske kort, der især falbydes på markeder og af gadehandlere. Det er med risiko at købe disse kort. Mange gange viser det sig at kortet ikke indeholder det antal bytes der står på kortet, andre gange kan man ikke tømme kortet igen. En god regel ved køb af memorykort er at sætte det i ens kamera, formattere det, inden man siger ja til købet. Bruger man almindelige film, hvilket enkelte stadigvæk gør, vil vi anbefale at medbringe film hjemmefra.

Klima:

Om sommeren er det monsunen fra syd, der bestemmer klimaet, mens det er den kolde vind fra Sibirien, der bestemmer det om vinteren.

 

Forår: Foråret - marts til maj - er kort, med kun lidt regn og hurtigt stigende temperaturer, som hurtigt fører til sommer.

 

Sommer: Sommeren varer fra maj til september og er varm og våd. Det meste af regnen falder i juli og august, hvor gennemsnits temperaturen er 26°C, men dagtemperaturerne kan nå helt op til 42°C

 

Efterår: September og oktober varsler efterår, og er de mest behagelige måneder, mild og solbeskinnet, med stille, klar luft, som giver mulighed for at se et helt fantastisk sceneri. Gennemsnitstemperaturen er kun 12°C, men i dagtimerne vil temperaturerne stige til over 30°C

 

Vinter: Vinteren varer fra november til marts. Den er kold og tør med sandstorme fra Gobi ørkenen. Gennemsnits temperaturen i januar er -4,7°C, men det er ikke ualmindeligt, at temperaturen når helt ned til -20°C.

Danmarks Meteorologiske Institut oplyser om vejret i hele verden

Praktisk Info for rejser til Kina

Besøg på Silke-, Perle- og Cloisonnéfabrikker:

 

Som skrevet i vort program er der arrangeret nogle fabriksbesøg på forskellige udflugtsdage. Som rejsearrangør føler vi at I bør kende lidt til den bagvedliggende kultur, så I kan opleve hvordan kinesiske kunstnere og håndværkere fremstiller artefacts (kunstprodukter) i Kina. Vi vælger nogle salgssteder, hvor det selvfølgelig står en frit for, om man vil købe noget. Fordelen er her, at man er 100 % sikker på, at varerne er ægte og at man altid kan komme tilbage under garantien, hvis varen er defekt. På markeder har man jo ikke denne garanti.

Besøget former sig som regel med en gennemgang af fabrikkens historie, derefter en gennemgang af produktionen. Hvordan man når fra råvaren til det endelige produkt. Der er en tusindårig tradition for at lave håndværk i Kina.

Så det er altid sjovt at høre om deres ekspertise. Efter gennemgangen af produktionen, er der mulighed for at se, hvordan arbejderne arbejder, samt under hvilke vilkår det foregår. Her får vi som danskere ofte en anden opfattelse af, hvordan produktion kan foregå. Derefter er der mulighed for at besøge salgsudstillingen, hvor det er muligt at handle. Måske kan man opnå en god rabat, når man nu handler direkte med producenten

Drikkepenge:

 

Tidligere forekom drikkepenge ikke i Kina, men det er efterhånden blevet almindeligt at give drikkepenge overalt. En del steder, som på hotel og restaurant forventes det ligefrem. Drikkepenge kan til en vis grad forhindre uforudsigelige problemer for både din rejsegruppe og senere grupper. Det anbefales derfor at følge rådene fra din rejseleder. Man betaler normalt RMB 50,00 pr. person pr. dag til guide, kuffertmand og chauffør. Sinex Rejser vil søge at organisere indsamlinger til kollektiv betaling af det nødvendige, men har du været specielt tilfreds med en given tjeneste, vil drikkepenge altid blive positivt modtaget. Drikkepenge til tjenere ved fælles spisning betales af Sinex Rejser.

Kina og Danmark:

 

Kina: Antal indbyggere: 1.350.000.000

Danmark: Antal indbyggere: 5.300.000

Kina: Landets størrelse i km2: 9.597.000

Danmark: Landets størrelse i km2: 43.094

Kina: Indbyggere pr. km2: 128

Danmark: Indbyggere pr. km2: 122

Kina: Hovedstad: Beijing 22 mio

Danmark: Hovedstad: København 550.000

Infrastruktur KIna:

241.000 km asfaltvej

65.000 km jernbane

206 flyvepladser

Infrastruktur Danmark:

76.000 km asfaltvej

3.240 km jernbane

11 flyvepladser

Kina: Fra nord til syd: 4.100 km

Danmark: Fra nord til syd: 385 km

Kina: Fra øst til vest: 4.500 km

Danmark: Fra øst til vest: 310 km

 

Pas og Visum:

Der kræves pas og visum ved indrejse til Kina. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter rejsens afslutning. Visum kan opnås på Den Kinesiske Ambassade i København. Sinex Rejser kan arrangere visum for dig.

Hent visumansøgningen her.

Læs Udenrigsministeriets vejledning om visum til alverdens lande her.

Penge:

Kinesiske penge har flere betegnelser. Bruger man ordet i betydningen valuta hedder det renminbi. Grundenheden er 1 yuan, som deles i l0 jiao, som igen dels i 10 fen. 1 yuan er således 100 fen. I daglig tale siges kuai i stedet for yuan og mao i stedet for jiao. Vekselkursen ligger p.t. på ca. 1 yuan = 97 øre. Man kan veksle på de fleste hoteller og i lufthavnen i Beijing, og naturligvis i de store banker. Bedst kendt er Bank of China. Mindre banker og specialbanker kan man ikke være sikker på at kunne veksle i, og hvis man prøver skal man huske at medbringe pas.. Vestlig valuta er let at veksle. Rejsechecks og kreditkort kan være vanskeligere at anvende, men bliver mere og mere almindelige i de større byer. Kreditkortet kan endnu ikke bruges som hævekort overalt, men i de fleste banker og på hoteller findes hæveautomater.

 

Internet:

De fleste hoteller tilbyder Internet eller Wifi, enten mod betaling eller gratis. Har hotellet en betalingspolitik, er der som regel gratis Wifi i lobbyen og andre serviceområder.

Man kan ikke benytte Gmail (google mail) i Kina, Brug derfor en anden mailadresse, f.eks Yahoo.

Man kan ikke benytte Facebook, Yuotube og andre vestlige sociale netværk. Linkedin har også problemer.

Man kan med fordel loade App'en WeChat på sin SmartPhone, der er en kinesisk App til gratis kommunikation.

Påklædning:

Påklædningen i Kina er uformel, selv på restauranter eller i teateret.

 

Sommer:

Let sommertøj - T-shirt, nederdel, korte bukser og hat med stor skygge. Husk også solcreme. På udflugter bør man medbringe en vindjakke eller sweater, da vejret pludselig kan skifte. En paraply og lidt regntøj er også godt at have med.

 

Efterår, vinter og forår:

Det er nødvendigt at medbringe tøj, der kan klare alt slags vejr. Om vinteren skal man have tøj med, der kan holde en varm, når temperaturen er under frysepunktet.

Foråret kommer i april måned, med temperaturer helt op til 20 grader, maj er regnvejer sædvanligt.

Efterår i september og oktober er der ikke så megen regn, men gode temperaturer op til 20 grader, selv langt hen i oktober. Her kan man veksle sit tøj, med sommertøj blandet med efterårstøj, og en jakke eller trøje til om aftenen.

 

Fodtøj:

De fleste udflugter indeholder spadsereture, så man skal have fornuftigt fodtøj på. Bestigningen af Den Store Mur kræver flade sko med skridsikker sål, fordi gangarealet på mure er glat og stejlt.

 

Rejsegods:

Om indrejse i Danmark læs Told & Skats vejledninger. Her angives hvor megen værdi man må indføre for.

Regler for rejsende med bopæl i Danmark henfør til Fødevaredirektoratet om hvilke fødevarer man kan indføre fra Kina

Til Kina, man må ikke have friske fødvareprodukter med, planter i jord og lignende. .

 

Taxa:

Taxa er et billigt transportmiddel i Kina, men kun få chauffører taler engelsk. Skal du med taxa, så få hotellets receptionist eller en guide til at skrive de kinesiske tegn. Det nytter ikke at prøve at udtale det selv.

 

Metro:

I de fleste storbyer i Kina, har man nu en Metro. Især Beijing, Shanghai, Xi'an og HongKong. Her kan man med fordel benytte Metroen. Det er billigt, og man kommer hurtigt frem. Alle stationer står på engelsk, og navne på stationer annoncereetrotoget på engelsk. Der en lysdisplay i vognene så man kan følge med i hvor man er.

 

Telefon:

Mobiltelefonabbonementer købt i Danmark, fungerer i Kina. Det er dyrt at ringe til danmark på sin Mobiltelefon. Se takst i eget selskab. SMS er også højere takseret end i Danmark.

Man kan ved længere ophold anskaffe sig et kinesisk mobilkort, og tilkøbe taletid efter behov. Kræver dog registrering med ID.

Men så kan man ringe lokalt, til en meget billig takst.

 

Tidsforskel:

Kina er 6 - 7 timer forud for Danmark (dansk sommertid - vintertid).

Tidsforskellen er den samme uanset hvor i Kina man er.

Kina har samme tid overalt i Kina.

 

Toldregler:

Regler for indkøb af varer fra Kina Skats hjemmeside.

 

Transport:

Kina har både busser, minibusser, trolleybusser og taxa. Taxa er sammenlignet med Danmark billig, men sammenlignet med busser en del dyrere. Taxa er iokke altid tidsbesparende pga. tæt trafik i storbyer men bekvemt. Der findes forskellige kategorier af taxa, som tager forskellig pris. Alle taxaer starter med et grundbeløb, som dækker et bestemt antal kilometer, overskrider man denne afstand tikker taxametret yderligere. Alle taxaer kører efter taxameter. Kvittering udleveres på forlangende. I Beijing, Hong Kong og Shanghai og flere steder er der undergrundsbaner.

 

Vaccinationer:

Der kræves ikke vaccinationer for at komme ind i Kina, men det anbefales at kontakte egen læge, Serum Instituttet eller Rigshospitalet, da det godt kan betale sig at gardere sig mod visse sygdomme. Husk at bestille vaccinationer i godt tid og påbegynd vaccinationerne senest ca. 14 dage før afrejsen. Rådgivning findes på Internettet på bl.a. følgende links:

Seruminstituttet International Vaccination Center Danske lægers Vaccination-Service Rejsedoktor Rejsemedicinsk Klinik Nye EU-sikkerhedsregler. Rigshospitalet

Blegdamsvej

2100 København Ø

Tlf.: 35 45 35 45

Seruminstituttet

Artillerivej 5

2300 København S

Tlf.: 32 68 31 11

 

Vej tilbage til hotellet

Sørg for, når du går ud på egen hånd, at have et kort med hotellets navn, helst på kinesisk. Kineserne er meget hjælpsomme, men ikke altid til at forstå. Taxachauffører taler ikke bedre engelsk end gennemsnittet og måske slet ikke. Hotellerne har ofte engelske navne, som ikke svarer til de kinesiske, og man skal ikke regne med at kineserne kender de engelske navne, heller ikke på de store hoteller. Betjente er venlige, men taler sjældent mere engelsk end andre kinesere.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Sinex Rejser Vester Farimagsgade 1 1606 København V

33882266 rejser@sinex.dk www.sinex.dk